Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Kysten og paa nogle Steder i stor Mængde. I Aaret 1803
fandt man paa Godset Schlappachen imellem Gumbinnen og Insterburg
det Stykke, som bliver opbevaret i den kongelige mineralogiske
Samling i Berlin og er det største, som man kjender. Dette Stykke
er 13¾ Tomme Rhinsk langt 8½ Tomme bredt, paa den ene Side
5⅝, paa den anden 3½ Tomme tykt og har en Vægt af 13 Pd.
15¾ Lod. Oprindelig var det endnu noget større, men Finderen,
som ei kjendte sit Funds Beskaffenhed, slog et Stykke paa omtrent 8
Lod af det. Ravet er af den gjennemsigtige Slags, dog paa nogle
Steder plettet. Dets Værdi ansættes til 10,000 Thaler.
Kønigsbergs Beboere maa med nogen Opoffrelse betale den
Ære at boe i Nærheden af en Kyst, der udmærker sig fremfor alle
andre paa Jorden, ved sit eiendommelige Produkt. De kan nemlig
ikke nyde Søens Behagelighed uden at udsætte sig for en besværlig
Undersøgelse af de til Opsigt ansatte Strandvagter, og have kun et
eneste Badested ved Landsbyen Kranz, der hvor Nehrungen begynder,
i en Egn, som er den mindst skjønne paa hele Kysten, men hvor
Søen kun opkaster lidet Rav. Værre endnu er det for Kystbeboerne,
thi Kystens Ufrugtbarhed henviser dem til Fiskeri, og dog tør de
kun fra bestemte Steder gaae ud i Søen, og blive de antrufne paa
andre Steder bringes de til Kønigsberg eller Fischhausen og blive
der undersøgte. Den høie Værdi som nogenlunde store Ravstykker
have, saavelsom den Lethed, med hvilken Kystbeboerne kunne komme
i Besiddelse deraf, gjør Strengheden ved Opsynet aldeles nødvendig.
Om Morgenen den 18. April forlod de Reisende Kønigsberg,
for paa den Kurske Nehrung langs med den vestlige Side af Haffet
at fortsætte deres Reise til Memel og derfra til Petersborg. Denne
Vei har den Ulempe, at man ved Enden af Nehrungen maa lade sig
sætte over Haffet; men den anden Vei over Tilsit paa Østkysten af
Haffet var ikke til at passere, da Memel var traadt over sine
Bredder ved Tilsit.
Sneen, der allerede var smeltet paa Marken, havde endnu
holdt sig paa Landeveien, hvor den var bleven fast ved den tidlige
Kjørsel. Snevandet fra Markerne havde imidlertid paa nogle Steder
undermineret den; Isdækket paa disse Steder kunde ikke mere bære
Vognens Vægt, og den gik derfor ofte igjennem. Et Forsøg, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
