Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Anledning til Reisen. — Afreise fra Berlin. — Bemærkninger om Rav. — Ankomst til Petersborg. — Newa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høieste Fald til Overfaldsvand. Paa venstre Bred af Floden er der
anlagt et Klædefabrik, paa den høire staaer Landsbyen Juala; Øen
og Bredden er bevoxet med store smukke Træer. Synet af den
nedstyrtende Vandmasse var, ved den høie Vandstand, særdeles prægtigt.
Haabet om at kunne sætte over Strømmen allerede om Eftermiddagen,
gik ikke i Opfyldelse. Man maatte vente endnu halvanden
Dag i Narwa til Iisgangen ophørte, og Færgen blev sat
istand. De Reisende anvendte deres Otium til at besee Staden og
Voldene. Voldene blive ei mere vedligeholdte, men ere meget høie
og yde en god Udsigt over Staden og den omliggende Egn. Staden
er tæt sammenbygget og ikke venlig. Lige ved Strandbredden ligger
et gammelt Taarn, med tykke Mure, som kaldes Hermannstaarnet
og er bygget af Sværdridderne; ligeover for dette paa den høire
Bred ligger den gamle Fæstning Iwanowgorod, der er bygget af
Iwan Wassiljewitsch den Store. Til Fæstningen slutter sig paa
den anden Bred Forstaden, som alene beboes af Russer, medens
man i Staden selv hører meest Tydsk.
Den 30. April om Eftermiddagen Kl. 4 var Færgen endelig
saavidt istand og nu ilede de rask frem paa den her begyndende
Petersborger Chaussee. Da Landet paa den anden Side af Narowa
hæver sig noget, kunde de ei længe see Staden, som, hvor
uvenlig den endog er i sit Indre, dog yder et antik skjønt Syn
med dens fire høie Kirketaarne, Hermannstaarnet og Fæstningen
Iwanowgorod. Om Aftenen bleve de noget opholdte i Iamburg,
thi Vandet i Luga, en Strøm af Narowas Brede, var falden
stærkt og havde fyldt Bredden med Mudder. Der maatte derfor
indrettes et nyt Anlægssted for Færgen, og man var just ifærd
dermed, da de Reisende indtraf. De ventede imidlertid kun nogle
Timer og havde nu intet Ophold mere paa Veien til Petersborg,
hvor de endelig ankom den 1. Mai om Eftermiddagen Kl. 2.
Allerede fra Strelna, som er den sidste Station fra Petersborg,
begynder en sammenhængende Række af de skjønneste Landsteder.
Man kjører gjennem en stor, prægtig Triumfbue, derpaa
gjennem flere Gader og kommer nu til den egentlige Port. Ligefor
Porten er en lang bred Gade, ved hvis Ende Admiralitetstaarnet
glimrer med sine forgyldte Kuppler. Nu dreier man til høire og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>