Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kasan og dog ligger Byen Straßburg 73 Toiser over Oceanets
Flade, hvilket er mindst 3 Gange høiere end Kasans Høide over det
Kaspiske Hav, saaledes som man har fundet det ved de hidtidige
barometriske Iagttagelser. Donauens Løb fra Ofen til det sorte
Hav er næsten lige saa langt som Wolgas nedenfor Kasan og dog
har Ofen en absolut Høide af 55 Toiser, hvilken er 6 Gange saa
stor som Kasans.
Kasans Middelaars Temperatur er 1.9 Hundrededelgrad,
Vinterens — 13.7, Sommerens 17.6. Den høieste Kuldegrad var
i Aarene 1834-37 —29.5° og —30.2°, (den 13. Januar
og 10. Februar 1841 gik Thermometret endog ned til —38.7° C.);
den høieste Varmegrad var 27.8° (den 18. Juni 1841: 34.8° C.).
145 Werster Sønden for Kasan (Brede 57° 59′ 20″), ligeledes
paa den venstre Wolga-Bred liggede mærkværdige Ruiner af
Bulghar, de gamle Wolga-Bulgharers Hovedstad, hvilken de Reisende
maatte besøge, da de ere de ældste og største Ruiner, som findes i
Rusland. De indskibede sig derfor den 5. Juni om Middagen tilligemed
Grev Polier paa et af de Vagtskibe, som seiler op og ned
ad Wolga, men medtoge dog paa en anden Baad deres Vogne for
at kunne vende tilbage over Land, da det vilde have varet forlænge
at seile imod Strømmen i Wolga. De seilede først nedad Kasanka
lige til Wolga, hvor de endnu havde den herligste Udsigt til Staden,
som hæver sig høist malerisk paa Skraaningen af Høiene, og paa
Wolga havde de nu igjen den samme behagelige Seilads som
tidligere. Den mægtige Strøm var, som for kort Tid siden, bedækket
med store Skibe; men den gunstige Vind havde lagt sig, og de
havde alle trukket deres Seil ind. De bleve førte imod Strømmen,
hvilket ikke kunde skee paa sædvanlig Maade, da der paa Wolgas
høie, steile Bred ikke fandtes nogen til Trækningen indrettet Sti,
men Skibsmandskabet maatte varpe dem frem. Dette møisommelige
Arbeide gjentoges paa alle de Skibe, som de Reisende seilede forbi;
men heller ikke de havde nogen Vind, kun ved Hjælp af Aarer
kunde de komme fremad og brugte paa denne Maade til Seiladsen
Eftermiddagen, Natten og den følgende Dags Formiddag.
De landede først henimod Middag. Ved Strandbredden ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
