Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Afreise fra Petersborg. — Russiske Landsbyer. — Waldai. — Moskwa. — Wladimir. — Nischni-Nowgorod. — Seilads paa Wolga. — Kasan. — Ruiner af Bolgary. — Tartarernes Saban. — Motjaker. — Urals Udløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end her. De Reisende kjørte undertiden hele Mile uden at see
Andet end de forkullede Rester af Træstammer, hvilket giver et
sørgeligt Skue. Undertiden bliver der ligesom i Sverrig med Villie
stukket Ild paa Skoven, for at vinde Land til Agerbrug; men dette
er dog sjældnest Tilfælde; for det Meste opstaaer Skovbranden ved
Forsømmelighed hos Hyrder eller Vandrere, som antænde Ild, for at
varme sig og tilberede deres Mad og, naar de gaae bort, undlade
at slukke den. Ilden griber da ofte stærkt om sig og bliver som
oftest kun slukket ved tilfældige Omstændigheder, mest ved stærke
Regnskyl. Paa denne Maade blive ofte uhyre Skovstrækninger
tilintetgjorte; men man bryder sig ei derom, thi Skoven har intet
Værd og voxer igjen med Tiden.
Veien, som gaaer igjennem Skoven er ligesom alle russiske
Landeveie stor og bred, og Skoven er i samme Brede hugget bort
paa begge Sider. Veien er ogsaa her beplantet Birk. Uagtet dens
Brede er den dog fortræffelig. Den er bedækket med grovt Gruus,
som man overalt finder under den røde, leeragtige Muldjord, og
som afgiver et særdeles godt og holdbart Materiale til Veibygning.
I Kilmes-Seltinskaja, en Landsby, i hvilken de Reisende spiste til
Middag den 10. Juni, blev der vist dem et forstenet Stykke Træ,
hvoraf Fragmenter undertiden findes i dette Sand.
Beboerne i disse Egne ere Wotjaker, som høre til Permiernes
finske Stamme. Wotjakernes eiendommelige Sprog er noget blandet med
Tschermissernes Dialect, som tilligemed Mordwinerne høre til de
Wolgariske Finners Stamme, hvorimod Tschuwaskerne, Baskirerne og
Kirgiserne ere Grene af den store tyrkiske Stamme. De have imidlertid for
største Delen antaget den christelige Religion og med den ogsaa russisk
Sprog og russiske Sæder; dog have de beholdt deres eiendommelige Dragt.
Qvinderne bære høie Huer i Form af en afstumpet Kegle; disse ere
dannede af Birkebark, overtrukne med blaat Tøi og foran behængte med
Sølvmynter og røde Fryndser. Pigerne bære korte Kapper, over hvilke
der er kastet et fiirkantet hvidt Klæde, som hænger ned bag paa. Naar
Konerne arbeide paa Marken, have de ogsaa deres taarnlignende Huer paa.
Den sidste af Wotjaker beboede Landsby, som man passerede den
11. Juni om Formiddagen var Debeskaja. Den er tillige den sidste i
Gouvernementet Wjatka, den næste, Klenowka, hører til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
