Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Katharinnburg. — Mynten. — Chemisk Laboratorium. — Steensliberi. — Udflugter i Katharinaburgs nærmeste Omegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var mat messingguul, sin smukke gule Farve. Nu bliver det atter
børstet i koldt Vand med Børster af Kobbertraad, aftørret med et
Klæde og lagt til Tørring ved en Kulild. Naar Barrerne ere
fuldkommen tørre, blive de veiede, proberede og stemplede.
Grubegulvet er ikke saa reent som Vadskeguldet, navnlig findes
der meget Jern blandet deri, og det maa derfor rendses ved
Smeltning i en Drivovn. Arnestedet i denne Ovn bliver stampet fast med
brændte Been og udludet, fiin sigtet, Aske. Efterat dette er
fuldkomment tørret, bliver der ovenpaa lagte et Pud Bly og naar dette
er smeltet stikkes Guldet ind med en Jernskee. Efterhaanden som
Guldet opløses i Blyet stikkes Nyt ind og man vedbliver dermed
saalænge Blyet er istand til at opløse det. Nu bliver der blæst til
Ilden og det Hele givet en meget stærk Varme, for at faae det
udrendset saa meget som muligt; derpaa bliver det afskyllet med
Vand, rendset, slaaset istykker, smeltet i Diglen og behandlet som
andet smeltet Guld.
Det Qvantum Guld, som man ved denne Operation kan sætte
til Blyet, er forskjellig og retter sig efter den større eller mindre
Mængde Affald som findes i det. I Gjennemsnit kan man regne
at der behøves 1 Deel Bly til at rendse 3 Dele Guld og i enkelte
Tilfælde 4 Dele.
Steenstøberiet ligger nær ved Mynten, og her bliver ei alene
sleben Metaller og Mineralier til større Gjenstande, saasom: Søiler,
Vaser o. s. v.; men ogsaa Ædelstene til Ringe, Signeter og andre
smaae Ting.
Af Ædelstene, som slibes her kan man nævne Topaser fra
Mursinsk og Miask, Beryller fra Mursinsk og fra Adontschalon ved
Nertschinsk, Amethyster og Bjergkrystal fra Mursinsk. Topaserne
fra Mursinsk ere i Reglen blaahvide, hvorimod de fra Miask
ere klare som Vand; Beryllen fra Mursinsk er guulagtig, hvorimod
den fra Nertschinsk har en søgrøn Farve. Amethysten fra
Mursinsk er undertiden meget mørk fiolblaa, ganske som den, der
kommer fra Ceilon; oftere er den dog mat fiolblaa eller plettet og
stribet, idet den paa nogle Steder er fiolblaa, paa andre klar som
Vand. Bjergkrystallet fra Mursinsk er deels klart som Vand, deels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
