Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 3. Katharinnburg. — Mynten. — Chemisk Laboratorium. — Steensliberi. — Udflugter i Katharinaburgs nærmeste Omegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trætruge, idet man med venstre Haand holder dette i den ene Ende og
med høire Haand sagte banker paa den anden Ende.
Saaledes som her beskrevet vare de fleste Guldvadskerier,
som de Reisende besøgte i Ural. De ere, som man vil have
seet, yderst simple, og det større eller mindre Udbytte afhænger
derfor af Arbeidernes større eller mindre Duelighed. De tiltager
forøvrigt stedse, ligesom ogsaa Indretningerne stadigen modtage
Forbedringer; det har derfor ogsaa hændt sig, at Guldsand,
der allerede var udvadsket har givet Udbytte under en senere
Behandling. Undertiden ere Vadskeværkerne indrettede i særegne Huse,
der opvarmes om Vinteren, for at Arbeidet i denne Aarstid ikke skal
standse. De Reisende fandt forøvrigt flere Vadskeværker endnu
hensigtsmæssigere indrettede, idet man betjente sig af et Apparat, ved
hvilket Guldet endnu fuldstændigere kan udsondres fra Sandet. Men
alle slige Anstalter, der koste mere og fordre større Vandtilløb, kunne
ikke anvendes undtagen hvor man ved fortsatte Undersøgelser har
overbeviist sig om Guldsandets vedvarende Riigholdighed og om at
tilstrækkeligt Vand er forhaanden, — Forhold, der imidlertid kun
sjeldent finde Sted[1].
[1] I Ermans Archiv (Bd. 4, S. 125), hedder det i en Afhandling af
Borosdin om „det harvende Vadskeværk ved de siberiske Guldvadskerier“:
For at udvinde Guld af de siberiske og uralske Gruusleier ere allerede
mangehaande ved Heste- eller Vandkraft drevne Meskiner bragte i
Anvendelse istedetfor det oprindelige Haandarbeide paa jevne Vadskeblokke.
Ved de østsiberiske Guldvadskerier bruges saaledes allerede i nogen Tid
følgende Apparater: cylindriske Tønder af Træ eller Jern, der hænge i
Touge, eller dreie sig om Axer; Systemer af smaae Skaaler med Skovle,
dobbelte Bunde med Tænder, lignende, men større Skaaler, i hvilke
Skovle virke med en cirkelformig, eller ogsaa undertiden med en dobbelt
Bevægelse; hullede, hældende og ubevægelige Truge, i hvilke man sønderdeler
Gruset med Pukhammer, der drives med Vand, og mangfoldige andre
saadanne Systemer. Paa Grund af hyppige Beskadigelser ved de fleste
af disse Apparater, og paa Grund af den Vanskelighed, hvormed de i
disse Egne kunne udbedres, gav man stedse det billigste og simpleste
blandt dem, navnlig den saakaldte Budara, atter Fortrinet.
Budaraen er et Stillads, paa hvilket der kun et eneste Sted arbeides paa
trugdannede Vadskeblokke med Haandhakker. Den findes derfor næsten
uden Undtagelse i ethvert østsiberisk Guldvadskeri, og bruges for det
Meste i Forbindelse med et af hine mere sammensatte Apparater. I
mange Vadskerier findes ofte indtil 30 slige Budaraer.“ For imidlertid
at formindske det store Arbeiderantal, har man nu istedetfor de
Arbeidere, der hidtil vare beskjeftigede med at gjennemhakke Sandet paa
Gitterværkets Hovedblok, anbragt et harvedannet Apparat (borona) der
drives med Vandkraft, hvilket er til største Fordeel. (Cfr. ogsaa Erman’s
Arckiv 6 B., S. 328; om de private Guldværker i Uderei-Gebetet, efter
det Russiske af Deichmann.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0104.html
