Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Katharinnburg. — Mynten. — Chemisk Laboratorium. — Steensliberi. — Udflugter i Katharinaburgs nærmeste Omegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 15. Juni, brød man tidligt op for, inden Ankomsten til
Kobbergruberne, at besee det nærliggende Guldvadskeri Schelesenka.
Veien didhen førte gjennem Skov og Sumpe, og Værket var det
første af de hidtil besete, der laae i en egentlig af en Elv
gjennemstrømmet Dal. Mod Nord og Syd indesluttedes Dalen af
skovgroede Høie, mod Vest af Bjerget Asoff og de uralske Hovedfjelde.
Værket, som optoges i 1825, er allerede temmelig betydeligt, og det
deler sig i tvende Vadskerier.
Omtrent tre Woerster østlig for dette Værk ligge de
ovennævnte Kobbergruber paa en Slette, der er omgivet af
skovbegroede Aase, undtagen mod Øst, hvor den grændser til en lille
Indsø.
Af alle de Kobberertser der forekomme i de Gumeschewskiske
Gruber, er Malachit hyppigst; dernæst Rødkobbererts, sjeldnere
gedigent Kobber og Kobberkiis, og allersjeldnest Brochantit. Malachiten
forekommer ogsaa i store nyreformige Masser og bringes undertiden
for Dagen i Stykker paa 10 Pud. Et af de største Stykker
af den Slags, som man har udbragt, er det tidligere omtalte, der
forefindes i Bjergcorpsets Samlinger i Petersborg. I Almindelighed
forekommer Malachiten dog yderst liden, i nyreformige Korn, fra et
Naalehoveds til en Erts Størrelse, inden i hvilke der fordetmeste
findes en Kjerne af gedigen Kobber eller Kobbererts. De ligge
samlede i stor Masse, omgiven af Okker, der maa skaffes afveien,
førend de kunne bemærkes.
Af den Maade, paa hvilken Kobberertserne forekomme, er det
rimeligt, at saavel Malachiten som Rødkobbererts ere secundaire
Formationer, og have dannet sig af det gediegne Kobber ved
Optagelse af Ilt, Vand og Kulsyre. Da det gediegne Kobber, hvor det
forekommer med Rødkobbererts og Malachit, stedse er indsprængt i
Rødkobberts, der er omgivet af Malachit, saa er det sandsynligt, at
Overgangen fra hiint til dette, stedse har fundet Sted gjennem
Rødkobberertsen.
Disse Kobbergruber afgive aarligt omtrent 27,000 Pud Kobber.
De optoges først i Aaret 1738, og dreves for Kronens Regning
indtil 1753, da de overdroges til en Privatmnnd, som uagtet han
overtog dem stærkt behæftede med Gjeld, dog drev dem saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
