Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Newjansk, Jernværk, Guldgrube og Guldvaskerier. — Nischne-Tagilsk, Magnetbjerg, Guld- og Platinvaskerier. — Kuschwinsk, Magnetbjerget Blagodat. — Guldvaskerier ved Bussisk, Diamanter. — Nischne-Turinsk. — Bogoslawsk, Guldvaskerier, Kobbergruben Turistsk. — Werchoturi. — Ædelsteensgrube ved Mursinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaae af lagviis over hinanden lagte Træstammer, der antændes
og brænde idetmindste i 40 Dage, hvorefter Afkølingen kan medtage
en Tid at 8 til 10 Uger. Ikke langt fra Magnetbjerget har man
fundet den Kobbermalm, der nu smeltes i Nischne-Tagilsk. Denne
Malm ligner i Beskaffenhed og Gehalt den tidligere omtalte ved det
Gumeschewsiske Værk. Et ved sin Størrelse mærkværdigt Malachitstykke
er her fundet; dets Vægt anslaaes til 500—600 Centner.
Kobberværket optoges i 1812 og er siden den Tid stadigt bleven
drevet.
I Omegnen af Nischne-Tagilsk, hovedsagelig paa Urals østlige
Side, ligge de omhandlede rige Guldvadskerier over 40 i Tallet.
Totaludbyttet af det siden deres Optagelse i 1823 vundne Guld
udgjorde indtil 1829 over 250 Pud.
Platinslemmeværkerne ligge Sydvest for Nischne-Tagilsk i en
Afstand af indtil 35 Werster.
Nogle Mile fra Tscherno-Istotschinsk, et under Nischne-Tagilsk
hørende Jernværk, kommer man til en bred Høiryg, der her danner
Vandskjellet mellem Europa og Asien med en Høide af ikkun 1150
Fod. Midt paa den stod et stort høistammet Fyrretræ, paa hvis
ene Side Ordet: Europa, og paa den anden Ordet: Asien var
indskrevet. Vest for denne Høideryg, i nogle smaae Længdedale,
ligge hine Platinaværker, 6 i Tallet.
Platinaet forekommer i Platinasandet i smaae kantede Korn,
sjeldnere i større deslige, i hvilke de ere indsprængte i Chrommalm.
Sandets Platinagehalt overgaaer Guldsandets Gehalt paa Guld temmelig
betydeligt og indeholder undertiden 55 Solotnik Platina for
100 Pud Sand. Udvadskningen foregaaer i Lighed med Guldets,
og det Serpentingruus, hvoraf Platinasandet fortrinsviis bestaaer,
tyder hen paa, at Platinaet oprindeligt har været afleiret i
Serpentinet.
Ad en særdeles besværlig, ofte næsten ganske ufremkommelig Vei
over Sumpe, gjennem Skove, hvor Træerne laae omblæste i mængdeviis
og over et med Klippeblokke opfyldt Terrain, bestege de Reisende,
efter at have beseet Platinaværkerne, et noget over 2000 Fod høit
Bjerg, Bjelaja Gora eller det hvide Bjerg, hvorfra man havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
