Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Newjansk, Jernværk, Guldgrube og Guldvaskerier. — Nischne-Tagilsk, Magnetbjerg, Guld- og Platinvaskerier. — Kuschwinsk, Magnetbjerget Blagodat. — Guldvaskerier ved Bussisk, Diamanter. — Nischne-Turinsk. — Bogoslawsk, Guldvaskerier, Kobbergruben Turistsk. — Werchoturi. — Ædelsteensgrube ved Mursinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han gav den til Opsynsmanden ved et Guldvadskeri, som imidlertid
antog den for en Topas, og lagde den ved en Deel andre Mineralier,
som han havde samlet, og hvor den rimeligviis vilde være gaaet
tabt, hvis ikke Schmidts øvede Øie havde udfundet den. Fundet
skete i Juli Maaned 1829, og til samme Tid fandtes endnu to andre
Diamanter. Den første Finder fik til Belønning sin Frihed og en
Sum Penge!
Diamanterne fandtes paa det angivne Sted i sort Dolomit, der
indeholdt megen Kul, hvorved det gjordes sandsynligt, at de i dette
vare dannede. Indtil 1834, da man nedlagde Guldvadskningen i
Adolphskoi, fandt man her 41 Diamanter, af hvilke den største veiede
2½ Karat, men da man senere ikke har fundet Diamanter, paastod
man, at det Hele var et Bedrageri, at en Stiger havde vidst at
bringe brasilianske Diamanter ind imellem Guldsandet, og at der i
Ural slet ikke fandtes Diamanter. Denne Paastand er imidlertid
aldeles ugrundet; thi ikke alene er hiint Fund godtgjort ved gyldige
Vidner, men ogsaa paa andre Steder har man beviisligen fundet
Diamanter, blandt hvilke en endog veiede 7½ Karat. Det antages
almindeligt, at man en Gang vil træffe paa særdeles rige Ansamlinger
af dette kostbare Mineral indenfor Grændserne af det Terrain
paa hvilket det hidtil er fundet.
Den 1ste Juli forlode de Reisende Kuschwinsk og begave sig
til Jernværket Nischne-Turinsk, der ligeledes er et betydeligt Værk
med flere Marsovne, Smelteovne og et Kanonstøberi.
Bjerget Katschkanar, der ligger en 5—6 Mile derfra, leverer
fortrinlig Malm, og er desuden af Interesse ved de stærke Magneter
det leverer, og ved et nyt, smukt, glasglindsende, smaragdgrønt
Mineral, der kaldes Uwarowit.
De Reisendes næste Maal vare Kobbergruberne Bogoslowsk, der
ligge omtrent halvandethundrede Werster fra Nischne-Turinsk i en
mere udpræget Bjergegn, eftersom Uralhøiderne her ere mere
fremtrædende og Bjergstrækningen ved sine mange Udløbere er betydeligt
bredere. Blandt Bjergene i denne nordlige Deel af Ural naae flere
en Høide af indtil 8—9000 Fod, medens ingen Top i Sydural
overstiger 4000 Fod, og det er en Mærkelighed, at hine Toppe,
ihvorvel de ligge under 60° N. B., dog ere frie for evig Snee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>