Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjette Kapitel.
Barnaul ligger vel endnu saa godt som i Steppen, men er dog
Midtpunktet for hele det Altaiske Bjergværksvæsen, og desaarsag af
største Vigtighed; den er ikke alene Sædet for den hele
Bjergværksbestyrelse, men er ogsaa Stedet for den vigtigste Smeltehytte, og
tiltager Aar for Aar, altsom Bjergværksdrivten i Altai udvider sig.
Bjergvaærksproductionen her bestaaer fornemmelig i Sølv, og hvor
betydelig Drivten er, kan sluttes deraf, at Udbyttet etatsmæssigen
allerede i længere Tid har været ansat til 1000 Pud Sølv, eller
69,900 Mark cølnsk, hvortil endvidere kommer 12,000 Pud Kobber,
og henved 20,000 Pud Bly aarligt. Sammenlignet med det aarlige
Udbytte af de vigtigere Sølvværker paa den østlige Halvkugle,
afgive Altaiværkerne meest, hvorimod de staae langt tilbage for de
mexicanske Værker, hvis Udbytte beløber sig til 2½ Million Mark
aarlig.
Slangebjerggruben har allerede fra gammel Tid af givet det
meste Sølverts. Den ligger 290 Verfter fra Barnaul. Andre Sølvgruber
ere imidlertid ogsaa i Drivt, navnlig de ved Syränowsk
og Riddersk. Særskilte Kobbergruber findes ogsaa, men ikke
særskilte Blygruber, da Blyet forekommer mellem Sølvertsen.
Hvor stor end Sølvproductionen i det Hele er, saa ere Ertserne
ikke rige, de indeholde gjennemsnitlig kun 1½ Solotnik Sølv
pr. Pud Erts. Gruberne ligge i meget skovfattige Egne, og
derfor maa Ertsen altid føres langveis for at udsmeltes. Transporten
af Erts og Kul skeer af Bønder mod en lav Godtgjørelse, samt
mod Fritagelse for Kopskat og Værnepligt; den foretages ene om
Sommeren, naar der er Græsning nok, og aldrig om Vinteren,
deels paa Grund af Mangel paa Foder, og deels paa Grund af de
tilfjelds saa hyppige Storme med Sneefog.
Disse Storme hedde i Altai Buraner. Dette Navn er i
det russiske Sprog optaget fra de nomadiserende Folkestammers, og
betegner den Storm, der om Sommeren ophvirvler Steppens Støv,
og om Vinteren dens Snee. Buranen adskiller sig fra vort Sneefog,
deri at den ophvirvler den allerede faldne Snee, medens dette
danner sig ved den faldende Snee. Dog gives der ogsaa Buraner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0133.html
