Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøkkentøi, Leer, Staalvare, Søm, ja endog Trækar og Træskeer maa
indføres langveisfra.
Til Værkerne hørte i 1840 112,289 Mænd og 117,467
Qvinder af Bondestanden, hvilken Stand i det Hele taget udmærker
sig ved Arbeidsomhed og Dristighed. Bønderne beskjeftige sig med
Agerbrug, Qvægdrift, Biavl og med Jagt og Fiskeri, og der findes
blandt dem mangfoldige Haandværkere, der ellers i andre Lande kun
findes i Byerne. Altaibonden bygger saaledes selv sin Hytte,
forfærdiger selv sin Vogn og sin Slæde, og tømrer sin Baad, ifald
han ogsaa tilfældigviis er Fisker. Han er ogsaa Murer og forstaaer
at „slaae” sin Ovn, ɔ: at bygge den af Leer, og at forsyne
den med et Rør, der bestaaer af en udboret Træstamme, som
indvendig er foret med Leer. Han er fremdeles en Smule Billedhugger,
og det Ydre af hans Huus er ofte prydet med ret net udskaaret
Arbeide; endvidere er han Garver og forstaaer ikke alene at
berede Læder til Skotøi og Seletøi, men ogsaa Skind til Peltse,
o. desl. Han syer selv en eiendommelig Sort Sko tscharki eller
koti, og lange Vandstøvler, butyly. Saaledes er det kun
Møllebyggeriet, samt Smedehaandværket, som enhver Altaibonde ikke
forstaaer sig paa. Det førstnævnte gjør en Undtagelse paa Grund af
den almindeligt russiske Folkeovertro, ifølge hvilken Møllebyggerne
ere saakaldte „kloge Folk” (snachari), der forstaae at møde den
„urene Kraft", der modsætter sig Anvendelsen af den for utilladelig
ansete Benyttelse af et Vasdrag. I den østlige Deel af Altaidistrictet
findes forøvrigt en overordentlig Mængde Møller og der
gaves dersteds i 1841 ikke færre end 2655 Møller, blandt hvilke
kun 293 Veirmøller, Resten Vandmøller, der paa 90 nær tilhørte
Bønderne. Som meldt væve Qvinderne Lærred og uldne Tøier,
hvilke de derhos farve deels Blaat med Indigo, deels Rødt, Grønt
og Guult med visse indenlandske Planter.
Altaibonden udmærker sig saavel i sin Bedrift som Landmand,
som i sin huuslige Indretning og sin Klædedragt, ved den største
Reenlighed og Velstand, og danner i denne Henseende en Modsætning
til hvad man ellers ialmindelighed antræffer hos den russiske
Bonde; han er tilmed i høi Grad gjæstfri og ligefrem i sit Væsen.
Bonden er her noget mere fri og selvstændig end andetsteds, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
