Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Reise fra Altai til Sydural. — Kosaklinie paa høire Irtyschbred. — Kobbergruber ved Schubba og Uba. — Semepalatinsk. — Saltsøer ved Jamyschewskaja og Korækowskaja. — Omsk. — Den Ischkimske Steppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reisens Maal var atter Sydural, og man tog Veien didhen
tvers igjennem Steppen mod Vest. Den Strækning, der skulde
tilbagelægges, danner Grændsen mellem Kirgiserhorderne og Rusland,
og til Beskyttelse mod disses Anfald og Overgreb er der paa den
anlagt en Linie af Kosakposter i 20—30 Wersters Mellemrum. De
mindre af disse Poster kaldes Forposter og Redouter, de større
Fæstninger. De ere alle regelmæssigt byggede og omgivne med Palisader;
kun de saakaldte Fæstninger indeholde, ligesom i Ustkamenogorsk
en med Vold og Grave omgiven Plads, paa hvilken der findes
Bygninger for Commandanten og for de øvrige Embedsmænd, samt
Magaziner og hyppigt ogsaa en Kirke. Saa ubetydelige end disse
Forsvarsmidler i og for sig ere, saa opfylde de dog deres Hensigt,
og da Kirgiserne i det Hele taget ikke længere ere saa krigerske, saa
forfalde ogsaa Posterne efterhaanden meer og meer. Enkelte Stammer af
disse Horder have endog aldeles underkastet sig Russerne, og tilladt
dem at nedsætte sig paa deres Territorium i Kas Karaly og Alexandrowsk.
De Kosakker, der ligge i disse militaire Pladser, ere vel
organiserede paa Feltfod, men have dog deres faste Boliger, der
udmærke sig ved stor Reenlighed og Orden; de drive Agerbrug og
Qvægavl, og beboe de mindre Pladser næsten ganske alene, medens
der i de større ogsaa findes andre russiske Undersaatter.
Den Kosaklinie der strækker sig fra den chinesisk-mongolske
Grændse til Omsk kaldes Irtyschlinien, den fra Omsk til den
siberiske Grændse bærer Navn af den Ischinske Linie; og den
der herfra gaaer langs med Floderne Tobol Ui og Ural til den
sidstes Udløb i det Kaspiske Hav, kaldes den Orenburgske eller
Uralske Linie, saa at der altsaa strækker sig en uafbrudt Række
af militaire Poster ligefra den chinesiske Grændse til det Kaspiske
Hav, en Længde af 3350 Werster. Regner man hertil den Militaircordon,
der strækker sig fra Urals og til Wolgas Udløb, saa faaer
man i det Hele taget en militairbesat Strækning af 3698 Werster
eller 528 Mile, en Længde der er lige med Afstanden mellem Cadix
og Moskwa i ret Linie.
Ifølge russisk Befaling gik Reisen for sig aldeles paa militair
Viis; fra Station til Station blev man escorteret af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
