Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Miask. — Udflugt til Guldvaskerierne i Miasdalen. — Ilmenfjeldene. — Taganaitoppen. — Kyschtimsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfra der havdes en skjøn Udsigt over den nærmeste Egn og over
Ilmenfjeldene, udhvilede de efter Reisens Besværligheder, og glædedes
ikke alene ved atter at træffe sammen med Tvende af deres Ledsagere
paa Udflugten i det nordlige Ural, men ogsaa ved i deres Selskab
at optage tvende unge, paa Regjeringens Bekostning, udsendte Geologer,
af hvilke den Ene, Helmersen, tidligere havde bereist Ural,
og den Anden, Hoffmann, havde deeltaget i Kotzebues
Verdensomseiling.
De følgende Dage benyttedes til Udflugter til Guldvadskerierne
i Omegnen af Miask, til Ilmenfjeldene, til Klingefabrikken i Slatoust
og Jernværket Kyschtimsk.
Miaskerdalen, der er temmelig bred, begrændses af Ilmenfjeldene
paa den ene Side og af Ural paa den anden. De førstnavnte Fjelde
hæve sig temmelig steilt indtil en Høide af 800 Fod op over den i
deres umiddelbare Nærhed flydende Elv Mias, der falder i Isset
efter at have løbet gjennem Søen Argassi. Ural skraaner derimod
langt betydeligere af mod den nævnte Elv, og danner derved
Dalbredden, hvorhos den ogsaa efterhaanden hæver sig til en langt
større Høide, nemlig indtil 2000 Fod. Ilmenfjeldene ligge kun en
Miils Vei fra Miask, medens Ural ligger 5 Mile derfra, og Følgen
heraf er ogsaa, at der fra denne Bjergkjæde kan tilflyde Mias flere
og større Bielve end fra hiin. Dalbunden er aaset i Retning fra
Nord til Syd; en af de høieste Aaser er Auschkul, henimod 1000
Fod. Mellem Aasene ligge lavt og sumpigt Land, og her findes
Guldvadskerierne, en halv Snees i Tallet. De ere Alle paabegyndte
i Aarene mellem 1824—1828, give et særdeles rigt Udbytte, og
ved et enkelt af dem har man endog fundet gedigne Guldklumper,
hvoriblandt en havde en Vægt af over 24 Pund.
Tidligere har der i denne Egn været drevet bjergværksmæssigt
paa Guld, og de Reisende vare derfor meget begjerlige efter at
undersøge en af de nedlagte Guldgruber, fordi de haabede der at kunne
faae noget til Guldets naturlige Leiring at see; men uagtet de med
megen Møie ad en særdeles besværlig Vei besøgte et saadant Sted,
havde de dog ikke meget for deres Gang, eftersom Alt var saa
sammenstyrtet, vandfyldt og overvoxet, at ingen ordentlig Undersøgelse
var mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
