Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Miask. — Udflugt til Guldvaskerierne i Miasdalen. — Ilmenfjeldene. — Taganaitoppen. — Kyschtimsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livegne kan leve af Løg, Brød og Vand, og af og til en Smule
Brændeviin, saa udgjør hans Dagløn ikke mange Kopeker.
Fra Slatoust gjorde de Reisende en paa Grund af Regnveir
lidet resultatriig Udflugt til Taganai, en Bjergryg, der Nord for
Urenga løber parallel med Iremel og Jurma. Ligesom Ural i det
Hele taget, saaledes er ogsaa de nævnte Fjelde, der naae en Høide
af omtrent 4400 Fod over Havfladen, til Skovgrændsen, tæt
bedækkede med Skov. Bjergformationen er ogsaa den almindelige i
Ural, nemlig Glimmerskifer og øverst en Quartsmuur.
De Reisende bestege trods slet Veir og en møisommelig Fjeldvei
over Moradser og Ur Taganai; og sandt dens af Quarts bestaaende
Kam i sin hele Bredde indstyrtet paa tre Steder, hvorved Fjeldet
faaer et særdeles eiendommeligt Udseende. Vest for de nævnte
Høidedrag strække sig en heel Deel andre med Skov bevoxede, ved
Længdedale adskilte, af enkelte Tverdale gjennemskaarne Bjergrygge med
forskjellige Navne. De løbe Alle saa godt som parallelt, og de mellem
dem liggende Dale ere frugtbare og vandrige. De fleste fra Bjergene
nedstrømmende Elve flyde næsten Alle til Ai, denne Egns største
Flod, der falder i Wolga. Ved Satkinskaja Pristan, der ligger ved
Ai, er Udskibningsstedet for alle de Bjergværksproducter, som ad
Wolga og Kanalen skulle føres til Petersborg.
Overgangsbjergene bestaae hovedsagelig af Sandsteen, Talkskifer
samt Kalk. Man har ogsaa i disse Bjerge fundet Kobber- og
Jernmalmanviisninger, men de ere ikke videre blevne benyttede.
Paa Tilbageveien fra Slatoust til Miask maatte vore Reisende
ret døie alle de med vedvarende Regnveir paa aabne Vogne og ad
slette Veie forbundne Møisommeligheder og Ulemper. Den Egn man
kjørte igjennem, var som sædvanligt høist eensformig, og saa godt
som en eneste umaalelig Skovstrækning. Flere Guldvadskerier og
Kobberskærp besøgtes vel underveis, men i det bundløse Føre og den
øsende Regn var det Udbytte, man fik ved at see paa disse maaskee
ellers i mineralogisk Henseende interessante Steder lidet eller intet.
Drivvaade og aldeles forkomne naaede vore Reisende endelig Kyschtinsk
om Aftenen den 10de September, og fandt i Værkseierens smukke
og hyggelige Bolig den gjestfrieste Modtagelse, saa at de ret kunde
udhvile sig efter Reisens Besværligheder. Huset laae ved Bredden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
