Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- 9. Afreise fra Miask. — Auschkulfjeldet. — Verchne-Uralsk. — Jaspisbruddet ved Orsk. — Orenburg. — Bekjendtskaber. — Aerolithen fra Sterlimak. — Saline ved Ilerzk. — Kirgiserne og deres Lege
- 10. Steppe mellem Urals nedre Løb, og Wolga. — Rynpeskierne. — Saltsøer og Saltpytter. — Steppefloder. — Bjerge og Fjelde i Steppen. — Veie gjennem og omkring Steppen til Astrakan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjerdingvei, i den korte Tid af 3 Minutter, hvilket de Reisende
nøiagtig kunde bestemme, idet de ganske tydeligt kunde see, naar Løbet
begyndte, og der ikke kunde existere nogen Tvivl om Afstanden der
blev bestemt efter Werstpælene paa Landeveien.
Hermed endte disse Lege, og de Reisende begave sig hjem, for
at træffe Anstalter til deres Afreise den næste Dag.
*
Tiende Capitel.
Orenburg skulde, ifølge den oprindelige Plan, have været Reisens
Maal, men da Veiret i den sidste Tid havde forandret sig, og
var blevet særdeles smukt og stadigt, besluttede Humboldt endnu at
besøge Astrakan og det Kaspiske Hav.
Steppen mellem Urals og Wolgas nedre Løb er forstørstedelen
en jevn Flade med mager, sandig Leerbund, der er uskikket til
Agerbrug, og kun forsynet med enkelte græsrige Enge. Midt igjennem
den strækker sig en Række af Sandhøie, hvilke af Steppens tidligere
Beboere, Kalmukkerne, kaldtes Naryn, ɔ: det smalle Sand, men som
af Russerne kaldes Rynpeski, ɔ: Sand-Rynen. Den strækker sig lige
til det Kaspiske Hav med en Bredde af 40 til 50 Werster, og gaaer
derpaa i en mindre Bredde langs Havet til Wolga, og saa i nordvestlig
Retning til Krumningen ved Karizyn. Denne Sandryg bestaaer
af utallige smaae, 2 til 5 Favne høie Sandbakker, der ligge
klyngeviis ved Siden af hinanden, og som ere skilte ved brede,
dallignende Fordybninger. Sandet er mere eller mindre løst, ofte
imidlertid kun paa Overfladen, medens Sandbakkerne indvendigt ere
tætte og faste, saa at de i Stepperne saa hyppige Storme kun lidet
forandre deres Form; paa enkelte Steder er det imidlertid formeligt
Flyvesand. Sandbakkerne ere nøgne, eller kun undtagelsesviis bevoxede
med Marehalm, men i Fordybningerne er der som oftest Græs,
vilde Olietræer og Sølvpopler, der fordetmeste dog kun ere smaae,
og sjelden naae nogen egentlig Træhøide. Vand findes overalt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0183.html
