Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Steppe mellem Urals nedre Løb, og Wolga. — Rynpeskierne. — Saltsøer og Saltpytter. — Steppefloder. — Bjerge og Fjelde i Steppen. — Veie gjennem og omkring Steppen til Astrakan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellig Mægtighed, tyndere ved Land, og tykkere jo længere man
kommer ud. Om Sommeren fordunster Vandet ganske og Søen
frembyder da det eiendommelige Udseende af en stor Iisflade, der
glimter og blinker vidunderligt skjønt, især i Solskin. Saltfladen
er, paa Grund af de fremstaaende Chrystaller, vanskeligt at passere
tilfods, men den kan derimod baade med Lethed rides og kjøres,
ihvorvel Hesten jevnlig glider ud som paa Iis. Inde ved Land,
hvor Skorpen er tynd, gaaer Hest og Vogn igjennem, men ikke dybt
da den saltholdige Bund er temmelig fast. I Midten af Søen skal
der være nogle dybe Steder, der om Sommeren ere ligesom forede
med en Saltcruste, der ikke skal findes om Foraaret, naar Sneevandet
fylder Søen. Hvor dybe de ere, veed man ikke, og spørger man
en Russer derom, saa har han intet andet Svar end: otschen
gluboko (meget dybe, meget dybe), fremsagt med en særegen
Betoning.
Saltproductionen, der tidligere var i de omboende Kalmukkers
Besiddelse, er nu udelukkende overlaget af Regjeringen, der har ansat
Salinebetjente og stillet det Hele under en ordentlig Administration.
Beboerne af denne Steppe vare tidligere Kalmukker, men da de
i 1770 unddroge sig det russiske Herredømme, og udvandrede til
Songariet, forblev den i nogen Tid ubeboet, indtil nomadiserende
Kirgisere toge Ophold paa den og underkastede sig det russiske
Herredømme, foranledigede dertil ved Stammetvistigheder. Disse Kirgisere
er det, der føre Navn af den indre Kirgiserhorde.
Den staaer under en Chan og nomadiserer i fire Afdelinger,
navnlig ved Kysterne af det sorte Hav, paa Grændserne af
Gouvernementet Saratow, i den Egn der hedder Kamysch-Samarsch, samt
ved den Orenburgske Grændse. Det er umuligt at angive deres
Antal nøiagtigt, thi som alle Nomader ere de ikke vante til borgerlig
Orden, og gjøre sig navnlig stor Umage for at undgaae at blive
opskrevne; men naar man lægger Antallet af Kibitkerne til Grund
og antager at der idetmindste lever tre Mennesker i hver saadan,
saa kan man tilnærmelsesviis ansætte deres Antal til 50,000, eftersom
der findes over 16,000 Kibitker. Deres vigtigste Næringsgreen
er Qvægdrift, og de besidde omtrent 90,000 Kameler, 150,000
Stykker Hornqvæg, 400,000 Heste og 2,000,000 Faar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
