Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Afreise fra Orenburg. — Ankomst til Uralsk. — De uralske Kosakker. — Uralfiskerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veien var i Begyndelsen temmelig bakket, men fra Stationen
Nischne-Osernaja blev den jevnere, og fulgte Ural, hvis Bredder
imidlertid vedblev at være steile. Paa de lavere liggende Strækninger,
saavel som paa Øerne i Floden voxede især Poppel, Esp og
Piil. Den næste Dags Aften vare de Reisende i Uralsk, efter at de
i 36 Timer havde tilbagelagt ikke mindre end 304 Werster.
Uralsk er en af det sydlige Ruslands smukkeste Byer. Den
meget anseelige Hovedgade er paa begge Sider bebygget med store,
tildeels pragtfulde Steenhuse, der vidne om Indbyggernes Velstand.
Flere Ildebrande, og især en i Aaret 1821, have meget bidraget
til Byens Forskjønnelse, den tæller omtrent 11,000 Indbyggere. Et
her meget almindeligt Slags Utøi, der volder stor Skade, er Tarakanen,
en Art Møl, samt den store Vandrotte, som til forskjellige Tider
i uhyre Mængde kommer fra Steppen og næsten formeligt besætter
Byen.
Uralsk er Hovedpunktet i den uralske Kosaklinie. Tidligere
førte de Navn af de Jäïkske Kosakker, men efter Opstanden i Aaret
1774 under Pugatscheff, der navnlig i Uralsk, som dengang heed
Jaïk, havde sine fleste Tilhængere, forandredes Navnet, for at
tilintetgjøre ethvert Minde om denne Begivenhed.
I det 16de Aarhundrede grundedes den uralske Kosaklinie af en
Haandfuld Kosakker, der nedsatte sig i Egnene ved det nærværende
Uralsk, og dannede en Formuur mod de paa denne Kant hyppige
røverske Anfald af asiatiske Folkestammer. Paa Grund af Egnens
Beskaffenhed kunde de ikke beskjeftige sig med Agerbrug, men deres
Hovednæring maatte blive Fiskeri, Qvægdrift og Hesteavl.
Det Liv, de saaledes vare nødsagede til at føre, de idelige
Kampe, de maatte bestaae, og den Aarvaagenhed, de stadigt maatte
anvende, for ikke at falde i Fjendens Haand og bortslæbes i
Slaveri, udviklede hos dem de ypperligste Egenskaber. Kjendskab til
Steppen og til Fiskerierne, Klogskab, Aandsnærværelse, Taalmodighed,
Afholdenhed, Lydighed, Aarvaagenhed, Religieusitet, Haardførhed,
vare blandt dem de meest fremragende. Saasnart det Kaspiske Hav
lægger til med Iis, drage Uralerne i Slæder afsted paa Fiskefangst,
ofte 50 til 100 Werster ud fra Gurjew, forsynede med fornødent
Forraad for sig og deres Heste. Her overfaldes de ikke sjeldent af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
