- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
201

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Tydske Colonier ved Wolga. — Eltonsøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kolonisternes Boliger ere overalt af eens Bygningsmaade, kun
udmærke enkelte sig ved deres Pyntelighed og Størrelse fra de andre.

Et bestemt Areal er hver Kolonist indrømmet til Byggeplads
for Huus og Stalde, samt til Gaard og til Have. Hvert Huus
indeholder ialmindelighed tvende Stuer, et Kjøkken og en lille
Forstue. Den ene Stue tjener til Soveværelse, i den anden opholder
man sig om Dagen, og er der mange Børn, saa maa den ogsaa
være deres Soveværelse. Ikke sjeldent beboes disse smaae Leiligheder
af flere Familer i Fælledsskab, af Faderen med sin Kone og
af to til tre Sønner med deres Koner og Børn. I slige Tilfælde
er der truffet følgende Indretning: i den ene Stue staae langs
Væggene de forskjellige dobbelte Senge, vel opredte med Fjerdyner
og forsynede med pene couleurte Omhæng, til at trække tæt sammen.
I den anden Stue sove de Ugifte og Børnene, Drengene paa den
ene Side, og Pigerne paa den anden. Om Morgenen er der almindelig
Forstyrrelse, Sengklæderne ryddes tilside, og Værelset bliver
atter Dagligstue.

Større og mere velhavende Familier have udvidet deres Boliger
efter deres Tarv; foruden de omtalte Værelser, have de et tredie, og
ovenikjøbet en saakaldet Sal, ja der gives endog enkelte Huse, som
foruden Salen indeholde fire Værelser. Enhver Bolig er forsynet
med de fornødne Stalde og med en rummelig Gaard; bag til er
der ialmindelighed en lille Have, der begrændses af en anden Kolonists,
saa at Vanningshusene løbe ud til to forskjellige Stræder, der
ere brede og formedelst den beskrevne Indretning synes regelmæssigt
besatte med Huse.

Det var en stor Feil af de første Kolonister, at de anlagde
Kolonierne saa nær ved hverandre, thi de ovennævnte 19 Landsbyer
befinde sig alle paa en Strækning af 20 Werster, og derved
maatte der nødvendigviis i Tiden opstaae Mangel paa Jord, som
med Lethed kunde overfares.

I den første Tid var kun den ene Fjerdepart af Kolonisterne
underordnet Kronen, men da der senere forekom mangfoldige
Misbrug fra de Privatmænds Side, der havde Myndighed over de tre
andre Fjerdeparter, saa inddroges de tilsidst alle under Kronen.
Samtlige Kolonier kunne nu deles i fire Grupper, af hvilke den ene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free