- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
204

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Tydske Colonier ved Wolga. — Eltonsøen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havevæxter dyrkes, men kun til eget Behov, og paa enkelte Steder
er der gjort heldige Forsøg til Anlæg af Morbærplantager, for
Silkeavlens Skyld. Der gjødsles kun lidet, og de eneste Marker
der faae Gjødning ere Tobaksmarkerne; Kornmarkerne trænge kun
til Regn, og falder den i rette Tid, saa er man vis paa en
god Høst.

Hvor Kolonisterne ere begrændsede, have de indført Sædskifte:
men hvor Steppen tilvinker dem, og hvor de have frit Raaderum,
hvilket er Tilfældet med de nye Kolonier, bryde de sig kun lidet om
Alverdens agronomiske Theorier. Deres Agerdyrkningsredskaber ere
de i Tydskland sædvanligt brugelige; til at bryde Steppen, betjene
de sig af det almindelige spidse Plovjern; men ellers bruges den
runde Plov. En god Høst giver 10—14 Fold; en slet, kun 3—4
Fold. Fuldstændig Misvæxt finder aldrig Sted, og selv i Aarene
1815 og 1833, da deels Græshoppesværme og deels vedvarende
Tørke skadede Hæsten, fik man dog Udsæden.

Qvæg- og Hesteavl er vel temmelig betydelig; men Racerne
ere ikke gode. Det hele Qvæghold bestaaer omtrent i 80,000 Heste,
200,000 Stykker Hornqvæg, 80,000 Sviin, 100,000 russiske Faar.
Desuden findes der 8 Skæferier med 1500 Tillægsfaar af Merinoracen,
men Ulden skal ikke være videre god og sælges for 3 Rubler,
pr. Pud. Vinterfodringen varer i Reglen 6 Maaneder, og bestaaer
i Hø og Halm. Staldene til de spanske Faar ere af Træ; for
Qvæget bygges undertiden Stalde af Graasteen eller af opklinet
Leer. I Kolonierne findes 620 Væverstole, som aarligt levere
450,000 Alen simpelt Klæde og Bomuldstøi, deels til eget Brug,
og deels til Salg. Endvidere gives der 191 Vand- og 195
Vindmøller, der aarligt svarer Communerne 25,000 Rubler i
Forpagtningsafgift; ogsaa have de Kolonier der ligge ved Wolga betydelige
Indtægter af Fiskeriet. Tobaksdyrkningen yder heller ikke ringe
Fordeel, saameget mere som det især er Qvinderne og Børnene, der
sysle med den, imedens Mændene ere beskjeftigede paa anden Maade.
Den dyrkes, som sagt næsten udelukkende paa Engsiden, og navnlig
i tvende Sorter, den saakaldte tydske eller virginske, eller den
saakaldte russiske eller Bondetobak. Den Jord, der er bestemt for
Tobak, høstpløies og gjødes. Plantningen foretages af den hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free