- Project Runeberg -  A. v. Humboldts Reiser i det Europæiske og Asiatiske Rusland /
213

(1856) [MARC] Author: Alexander von Humboldt Translator: Hans Sødring - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Herrenhuttercolonien i Sarepta. — Zwicks Samlinger. — Tartariske Ruiner ved Achtuba. — Mineralkilder ved Sarepta. — Jenotajewsk. — Kalmuktempel paa Veien til Astrakan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artemisier i sørgelig Ensformighed bedække Jordbunden, destomere
overraskende er Indtrædelsen i Steppen, thi her ligger endnu paa
denne Side af Sarpa ved Høidedragets Fod, den sidste tydske Koloni,
det venlige Sarepta, anlangt af de mæhriske Brødre eller Herrnhutere.
Stedet frembyder i og for sig intet Eiendommeligt eller Forskjelligt
fra lignende Anlæg i Tydskland, men her, paa Steppen, og efter at
man i lang Tid kun har havt en uendelig nøgen Slette for Øie,
og passeret usle russiske Landsbyer uden Busk eller Træ, maa det
nødvendigviis gjøre et høist behageligt Indtryk at see Sareptas nette
og velvedligeholdte Huse med tilliggende Haver, de brede
poppelbeplantede Gader, samt Torvet med Springvandet og den smukke Kirke.

Sarepta anlagdes i 1765 ifølge Opfordring fra Keiserinde
Katharine II. til nogle mæhriske Brødremenigheder og meddeeltes
særegne Forrettigheder. Denne Kolonies Tilstand var i Begyndelsen
særdeles blomstrende navnlig ved den udbredte Handel som Kolonisterne,
der beskjeftigede sig med at fabrikere mangehaande for disse
Egne fremmede eller sjeldne Varer, dreve med de omboende Folkeslag.
De vare saaledes deels udmærkede Vævere, deels Destillateurer o. s. v.
og saalænge de i disse Henseender vare de eneste, var deres Stilling
overordentlig god. I den senere Tid er Koloniens Velstand imidlertid
noget aftaget, især efter at der baade i Saratow og Astrakan
har nedsat sig Fabrikanter, som de i Sarepta værende, ihvorvel
disse endnu vedblivende have Oplag af deres Varer i de nævnte
Byer. Foruden med de ovenomtalte Industrigrene, ernære Kolonisterne
sig ogsaa ved Qvægavl, samt ved lidt Agerbrug. Havedyrkningen
er derimod drevet temmelig vidt, og man seer her, foruden de
almindelige Haveurter ogsaa Frugt og Tobak. Grunden til at Agerbruget
ikke videre kan fremmes, ligger deels i Jordbundens Saltholdighed
og deels i den lange og vedholdende Tørke, der tilintetgjør al
Vegetation. Allerede i Slutningen af Mai indtræder den stærke Solhede,
der som oftest stiger til 30° R., og som i Forbindelse med en stadig
Østenvind og en fuldstændig Regnmangel i flere Maaneder, hurtigt
afsvider den grønne Steppe, og forvandler den til en sørgelig
nøgen Ørken.

Hvad der, foruden Brødrenes og Søstrenes Bedehuus, deres
Apothek, Arbeidslocaler og Vareoplag, meest interesserede vore Reisende i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurasrus/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free