Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Herrenhuttercolonien i Sarepta. — Zwicks Samlinger. — Tartariske Ruiner ved Achtuba. — Mineralkilder ved Sarepta. — Jenotajewsk. — Kalmuktempel paa Veien til Astrakan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sarepta, ved Landsbyen Zarewka, samt længere Syd, ved Stedet
Selitrennoi Gorodok (Salpeterbyen, fordi man her tidligere paa
Ruinerne havde anlagt en Salpeterhytte), ligeoverfor Jenotajewsk,
hvorfor man ogsaa har anseet snart hine og snart disse for Levninger
af Serai eller Sarai den gyldne Hordes Chaners Hofleir. Ruinerne
ved Zarewka bestode hovedsagelig i endeel Gravhvælvinger, over
hvilke der var opkastet en mægtig Jordhøi, omgivet med et Fundament
af Sandsteen 150 Favne i Omkreds. Ved Selitrennoi Gorodok
fandtes Levninger af en temmelig betydelig muret Bygning, hvis
Yderside var prydet deels med farvede Arbeider af glaceret Leer, og
deels med gothisk Stuccatur. De være udbredte over et meget stort
Rum, og man kunde heraf slutte sig til Hofleirens store Udstrækning.
I den senere Tid ere imidlertid disse Ruiner saagodtsom aldeles
forsvundne, da de Teglsteen der fandtes i dem, deels ere blevne
benyttede af Omegnens Beboere, og deels i hele Skibsladninger ere
blevne førte ned ad Wolga til Astrakan. Alle de Bygninger af
hvilke man saaledes tidligere har fundet Ruiner, antages forøvrigt
ikke at have været Vaaningshuse, men deels muhamedanske Bedehuse,
og deels Kapeller over hellige Gravsteder, eftersom en nomadisk
Stamme, som den gyldne Horde, rimeligviis ligesaa lidet har kunnet
beqvemme sig til at boe i Huse som de kalmukiske Chaner og Fyrster
have ladet sig bevæge dertil, uagtet man for deres Skyld har
anlagt Fæstningen Jenotajewsk og har anviist dem faste Bopæle. I
Gravruinerne har man tidligere fundet mange Kostbarheder af forskjellig
Art, saasom Smykker, Hesteprydelser af Sølv og Guld, sølvbeslagne
Liigkister o. s. v. Mynter ere ogsaa fundne, og findes endnu i
stor Mængde; de ere deels af Kobber og deels af Sølv, og
fordetmeste fra det 14de Aarhundrede.
Zwicks Samling var ogsaa særdeles mærkelig i botanisk og
zoologisk Henseende, saa at de Reisende erholdt et fuldstændigt
Overblik over disse Steppeegnes Fauna og Flora. Samlingens
entomologiske Deel tiltrak sig især deres Opmærksomhed, og de saae her
forskjellige sjeldne og ukjendte Insectarter, navnlig blandt
Edderkopperne og Scorpionerne. Mellem de førstnævnte var der især en
Art, som af Kalmukerne frygtes meget for dens giftige Bid, og som
de kalde den sorte Enke (Belbessün charra).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>