Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke vandede, deels paa Grund af de locale Forhold, og deels fordi
det er for bekosteligt.
Landets Træmangel erstattes nogenlunde af den store Mængde
Siv, som forefindes, og som baade Nomaderne og den faste
Befolkning bruge som Brændsel, og som endog med Fordeel kan anvendes
i Teglbrænderierne. Af Sivet gjør man derhos flettede Arbeider,
Gjerder, Qvægfolde eller saakaldte „Lobaser“, og „Turlusekker“, ɔ:
smaae Hytter. Den gammelrussiske Dragt træffer man nu intetsteds
her, men det er ikke mere end en Snees Aar siden at den gik af
Brug. Pigerne, henhørende til den ægte indfødte Stamme, bare
til Stads og ved festlige Leiligheder en Art Krands paa Hovedet,
den saakaldte „Kokoschnik“, nedenfor hvilken der var fæstet et med
Ædelstene besat Baand, som hængte ned over Panden; en sid Klædning
med lange Ærmer og røde Opslag var aldeles nødvendig. Pigernes
Hverdagsdragt bestod i en hvid Særk med lange Ærmer, et
couleurt Skjørt og derover en Japanetschka, en Art Kaabe ligeledes
couleurt, der naaede til Knæerne og havde lange Ærmer; om Halsen
bare de Halsbaand af Rav og Perler, og paa Hænderne og om
Armen havde de en Art Plader, Armbaand og Ringe; Hovedtøiet
hjemme var en Kalpak, et Bind af hvidt eller couleurt Bomuldstøi,
og naar Pigen skulde ud i Stads, omviklede hun sit Hoved med et
lyserødt Silketørklæde. Fodtøiet var ogsaa dengang anderledes end
nu; de unge Piger brugte couleurte Tøfler med høie Hæle, de ældre
Fruentimmer havde Tøfler uden Hæle, og naar de gik ud, bandt de
tynde Træsaaler under dem.
Wolgelavlandets Centralpunkt er Astrakan, der i Folkesproget
hedder Rasbaluc-gorod.
Denne Stad er hovedsagelig Opholdstedet for de russiske
Armeniere. Allerede fra gammel Tid fandtes der saadanne i
Rusland; de omtales i Documenter fra det 15de Aarhundrede og findes
bosatte i Moskwa i det 16de Aarhundrede. Czar Alexei Michailowitsch
tilstod dem mange Forrettigheder, fornemmelig i den Hensigt
ved deres Hjelp at aabne Handelsforbindelser med det indre Asien,
samt, for at de i Wolgalavlandene, skulde fremhjelpe Silkeavl og
Havedyrkning.
I Aaret 1744 bekræftedes deres Privilegier, og det bestemtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
