Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige Stæder, og deels med alskens Handel i Astrakan selv,
samt med Salg af Varer fra Moskwa, Petersborg og Nischnei-Nowgorod.
Nogle have ogsaa Farverier, Lysestøberier, Sæbesyderier og
Garverier, og de Uformuende høkre og skakre som de kunne bedst.
De astrakanske Armenieres almindelige Charakteer er Fredsommelighed
og Høflighed, ofte Tjenstagtighed, men undertiden ogsaa
Hovmod og Opblæsthed; et livligt og belevent Væsen og stor Snuhed i
Pengesager, er fælles for dem Alle. De have vel Modtagelighed for
ydre Dannelse, men ingensomhelst Tilbøielighed til Kunster eller
Videnskaber. En egen Art af Kronbønder i Wolgalavlandene danne
Jurte-Tartarerne; de kalde sig selv Nogaiere og ansee sig for Efterkommere
af den gyldne Hordes Nogaiere, Astrakans første Begrundere. Ordet
„Jurte“ betyder en Bolig, og Benævnelsen Jurte-Tartarer betegner
de Tartarer, der have faste Boliger. Deres Antal er ikke meget
betydeligt, omtrent 10,000, der deels boe i Astrakans sydvestlige
Forstad Zarowo eller Tiek, og deels i 14 Landsbyer i dens Omegn.
Til Solænka, en af disse, høre desuden omtrent 100 Kibitker med
henved 1200 Beboere, der om Sommeren drage om i de saakaldte
„Matschager“, ɔ: det sumpige, tæt sivbegroede nordvestlige Kyststrøg
af det Caspiske Hav. Med Undtagelse af disse sidste have de
allesammen allerede fra gammel Tid af været bosiddende i deres
Landsbyer. Beboerne af Tulugan maae imidlertid om Foraaret forlade
deres Landsby og drage til de kundrowiske Tartarers Jorder, fordi
deres Boliger sættes ganske under Vand ved Wolgas Foraarsflom.
I Modsætning til de nomadiserende kaldes ogsaa de bosatte Tartarer
Aultartarer.
Da den gyldne Horde ikke mere var, hvad den havde været, og
dens forskjellige Stammer spredte sig over Steppen, nomadiserede
Jurte-Tartarernes Forfædre, Nogaierne, om Sommeren ved Uralfloden,
der i deres Sprog kaldtes Ajak, russisk Jaik, og gik kun
sjeldent over Emba (Dschem, Jem eller Sez). Her fandtes en anden
Nogaierstammes faste Leir, der hed Saraitschik. Jurte-Tartarernes
Forfædre vare hverken denne eller Chanen af Kasan undergivne,
ihvorvel de stundom bleve tvungne til at betale dem Tribut.
Om Vinteren droge de til Wolga, hvor de paa Engsiden byggede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
