Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de saakaldte Matschager-Kalmuker, der holde sig ved det Caspiske
Havs Nordvestkyst, og som nyde særegne Begunstigelser, især paa
Grund af Trang og Armod, og som stadigen have Tilvæxt fra alle
de andre Ulusser.
Fra gammel Tid bestod hos Kalmukerne den Skik, at samle
frivillige Gaver, der kaldtes Alban, eller Nutugia-gharud, og som
anvendtes i almene Øiemed. Senere forvandlede Stammernes Overhoveder
disse Gaver til en Skat og anvendte denne vilkaarligt, i
private og ikke i almene Øiemed. Regeringen afskaffede imidlertid
for nogle Aar siden denne vilkaarlige Beskatning, og bestemte lidt
over 3 Sølvrubler som den Sum, der skulde tilflyde Høvdingerne,
hvad enten de nu vare udnævnte af Kronen, eller private, af hvert
stattepligtigt Individ aarlig.
Den interessanteste men tillige den allervanskeligste Side ved
Undersøgelsen angaaende et Nomadefolk som Kalmukerne, er
Udforskningen af Nomadepladsen, og af det System, der følges ved
Landstrækningernes Fordeling mellem Nomaderne. Man hører og læser
saa ofte at disse Folk opslaae deres Telte idag her og imorgen der,
at de vanke om paa Steppen uden Regel og Orden, og at de idag
ikke vide hvor Skjebnen fører dem hen imorgen. Men i slige
Talemaader er der ikke et sandt Ord.
Hvad kan Mennesket sætte mere Priis paa, end den Jordbund,
der bærer og nærer ham? Antages det nu, at vi have at gjøre
med halvvilde Nomader, og ikke med ganske vilde Folk, saa er det
ikke let rimeligt, at de skulde ringeagte det Land, der er bleven dem
anviist til Ophold og til Græsgange, i den Grad at de ikke brøde sig
om hvorledes de behandlede det. Yttringer, som f. Ex. at man ikke
kan vide hvilke Stammer der ad Aare komme til at nomadisere paa
de og de Steder, fortjene ingensomhelst Opmærksomhed. Vil man
blot see det Sande, faa er det her heller ingen vanskelig Sag, og
der aabenbarer sig da hos ethvert Nomadefolk en streng Consequents
og et regelmæssigt System.
Om Vinteren forblive Nomaderne fordetmeste roligt paa een Plet;
de opreise deres Telte eller Boliger, omgive dem med en Indhegning,
der optager deres Hjorder, og yder lidt Læ mod Storm og Uveir.
Smaakvæget holdes tæt ved Teltene, Kibitkerne eller Jurterne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
