Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et directe Svar paa Russisk; men han antog det for et officielt
Spørgsmaal, og forelagde Fyrstinden det, hvorved den alvorlige
Etikette for nogen Tid blev afbrudt, da hendes Høihed og Hofdamerne
forgjeves gjorde sig Umage for at tilbageholde deres Munterhed.
Fyrstinden havde tilbyttet sig Spilledaasen hos en armenisk
Kjøbmand, og havde staaet i den Formening, at denne Opfindelse
endnu ikke var kjendt af en preussisk Mand; men da hun saae, at
hun heri havde taget Feil, fik den Hoffrøken, der dirigerede Musiken,
Tilladelse til at krybe frem under Divanen.
Malerkunsten er forøvrigt ikke ganske ubekjendt hos Kalmukerne;
Præsterne afbilde deres Afguder og Helgener, som de tilbede i
tusindviis, med Vandfarver paa Papiir; men at tage En af, saa det
lignede, det var hidtil ikke lykkedes. Fyrstindens Portrait vakte
derfor almindelig Forbauselse; hun bad om at maatte beholde det,
og meente, at jeg nok kunde male et andet, og allevegne fra kom
Kalmukerne for at beskue Billedet af deres Herskerinde. Lamaen og
Præsterne, Ministeren, Raadsherrerne og Enhver blandt Adel eller
Almue, som jeg senere malede, følte sig i høi Grad smigret derved,
og meente at jeg var den største Kunstner blandt Kalmukerne.
Efter at jeg var bleven færdig med Fyrstindens Billede i hendes
Stadsdragt, aflagde jeg ogsaa et Besøg hos Lamaen. Han var
overmaade glad derved, og følte sig meget smigret ved, at ogsaa
hans Billede skulde forevises den store ubekjendte Verden, og ordnede
selv med stor Omhu sine Omgivelser. Da han endelig sad for mig,
bevægede han uafladeligt Læderne og fremmumlede Bønner, thi han
vilde saa gjerne at jeg skulde male ham bedende. Høi Alder og
hyppig Brug af Opium havde furet hans Ansigt, saa at det havde
et vist Udtryk af Fromhed og Resignation. Han sad ligeoverfor mig
i Teltets Baggrund, med korslagte Been paa en Silkedivan under
en med Gudebilleder og andre saadanne Figurer bemalet Thronhimmel.
Over en rød Messesærk med gule Ærmer, bar han det Geistligheden
betegnende Silkebind, fra høire Skulder over Bryst og Ryg,
og hans ragede Hoved var bedækket med en Peltshue, paa hvilket
der sad en rød Klædeslap, hvori en paa Papiir skreven Bøn var
indsyet.
Ved Siden af ham stod et Alter, med hans Huusguder, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
