Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Wolgas Lavlande. — Armenierne i Astrakan. — Jurte-Tartarerne. — Astrakanske Kosakker. — Kalmuker. — Et Besøg hos en Kalmukfyrstinde. — Kalmukisk Gudetempel. — Hesteveddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sang, idet han, saa huult som det vel var ham muligt, frembrummede
et Vers. Ved andet Vers gik han en Tone høiere, og sang
paa denne Maade sin hele Scala igjennem, Vers for Vers. De
andre Sangere stemte i med, saasnart som Omfanget af deres Stemme
tillod det, indtil endelig alle Tilstedeværende kunde synge med. Efter
nogen Tids Forløb saae Bassisterne sig imidlertid nødsagede til at
høre op, fordi de ikke kunde gaae høiere, og nu maatte Disciplene
til at fortsætte den høiere Scala. Endelig blev det saa fiint, at
kun tre af de mindste Drenge kunde tage Tonen; de lagde Hovedet
bagover, satte en stjæv Mund op, trak Øienbrynene sammen, saa
Panden lagde sig i Folder, og kvinkelerede; snart maatte imidlertid
ogsaa to af disse give sig tabt, og nu qviddrede kun En endnu en
Stund, saa fiint, som en lille Fugl. I dette Øieblik opstod en
lydelig Mumlen; Præsterne havde grebet deres Rosenkrandse, der
bestaae af 108 Smaakugler, og fremsagde hurtigt Buddhisternes
helligste Bøn: „om ma ni pad mä chom“. Disse Ord have vel
egentlig ingen Betydning, idetmindste kjende de kalmukiske Præster
ikke nogen saadan, men de ere istand til at bringe den Bedendes
Læber i en hurtigere Bevægelse, end nogensomhelst anden Bøn.
Rosenkrandsen havde tre Gange gjort sit Kredsløb mellem Fingrene,
og antydet det 324de „om ma ni pad mä chom“, da to
Mænd traadte ind i Templet med et Kar „Kumis“. Hver af de
Tilstedeværende var forsynet med en Træskaal, som de havde havt
gjemt i Brystet eller i et Klæde; heller ikke jeg havde glemt min,
da jeg vidste, at en ægte Kalmuk ikke fjerner sig hundrede Skridt
fra sin Bolig, uden at have sin Skaal med sig, for at han øieblikkelig
kan deeltage i et Maaltid hvor et saadant tilfældigviis maatte
frembyde sig.
Efter at vi havde offret til Guderne og selv drukket os en
Slurk, bleve Skaalene gjorte rene. Mandschierne slikkede dem strax
med Tungen, men de fornemmere Præster vidskede dem af med
Tommelfingeren, og slikkede derpaa denne.
Jeg havde med mit Malerapparat taget Plads ved Siden af
Bønne-Maskinen, fordi jeg derfra bedst kunde oversee det Indre af
Templet, og udkaste en Skizze deraf. Præsterne beskjeftigede sig
uafladeligt med Beden og Syngen, under mangehaande Fagter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
