Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Udflugt til det Caspiske Hav. — Wolgamundingerne. — Dampskibsfart paa Wolga. — Øen Birutschicassa med den nedre Quarantaine. — Fart paa det Caspiske Hav. — Bemærkninger angaaende det Caspiske Hav. — Fyrtaarnet paa Øen Tehetyribugri. — Wolgafiskerierne. — Det Caspiske Havs lave Beliggenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
megen Fordeel som muligt af Fiskerierne, og som anvende alle Midler
for at erholde en riig Fangst. Forbudet mod Utschuger har derfor ikke
meget at betyde, thi det omgaaes eller tilsidesættes af de fornemme
Fiskeriere. Den store Forpagtningsafgift af henimod en Million Rubler
Assignater, der aarlig betales til Fyrst Kurakin, Besborodsko og
Wsewoladski, for trende Fiskepladse, afgiver et Beviis for hvor
indbringende disse Fiskerier ere.
Wolgafiskerierne ere ikke alene af største Vigtighed for Astrakan
og dens Omegn, derved at de beskjeftige en stor Mængde Mennesker,
og at Fiskehandelen er Byens fornemste Indtægtskilde, men
uden dem vilde det hele Rusland lide stor Mangel paa Fisk, der i
Fastetiderne er saa nødvendig for Bekjenderne af den græsk-catholske
Religion. At de i den sidste Tid skulle være aftagne, forholder sig
ikke saa; tvertimod har en af den russiske Regering for et Par Aar
siden udsendt Expedition til deres Undersøgelse, statistisk godtgjort, at
Fangsten betydeligt er tiltagen, hvilket hovedsagelig maa tilskrives en
større Øvelse i at fiske, samt Benyttelse af hensigtsmæssigere
Fiskeredskaber. Totaludbyttet af samtlige Fiskerier i og ved det Caspiske
Hav anslaaes til 5 Millioner Sølvrubler aarlig, og Værdien af den
Fisk, der gaaer i Handelen, alene til omtrent 4 Millioner.
Den uhyre Mængde Fisk, der maa til for at frembringe en
saadan Pengeværdi, maa naturligviis lede til det Spørgsmaal, om
ikke de i et saa stort Omfang drevne Fiskerier virke til
Formindskelsen af Fiskemængden i det Hele, og ihvorvel det er utroligt,
hvilken uhyre Masse Rogn der aarligt lægges og udklækkes, saa kan
det dog neppe betvivles, at en stadig Formindskelse virkelig er tilstede,
saa meget mere som der ikke tages tilbørligt Hensyn til at
skaane Fisken i den Tid da den er rogndrægtig, ligesom den heller
ikke faaer tilstrækkelig Tid til at voxe i, hvilket tydeligt nok viser
sig derved, at de Fisk, som fanges, stedse falde mindre og mindre,
og sjelden eller aldrig naae den Vægt eller Størrelse som i
tidligere Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>