Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Besøg hos Kalmukfyrsten Sered-Tschab. — Dchangir-Chan og hans Nybygd i Steppen. — Tilbagereise til Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nabo Fyrsten, og havde allerede Dagen iforveien villet reise hjem,
men havde dog besluttet at oppebie Humboldts Ankomst. Han var
iført en vid Overkaftan af blaat Klæde heelt aaben fortil og besat
med Guldtresser, samt en snævrere Underkastan af samme Slags
Klæde, der sammenholdtes om Livet med et bredt Bælte, og som kun
i Brystet stod lidt aaben, saa at man kunde see en riigt sølvbroderet
Vest, samt en med Brillanter besat Guldmedaille, som han havde
faaet af Keiser Alexander. Han bar fremdeles vide Beenklæder af violet
Fløiel og paa Hovedet havde han en lille spids Hue af blaat Klæde
der var broderet med Guld og kantet med Zobelskind, og over hvilken
han, naar han gik ud, satte en lignende af rødt Fløiel, som han
holdt i Haanden medens han var i Stuen. Han talte ligeledes
flydende Russisk, men kunde desuden ogsaa tale Persisk og Arabisk,
i hvilket sidste Sprog Prof. Ehrenberg underholdt sig med ham
directe. Han beklagede meget at ikke Humboldt fra Orenburg var
reist igjennem hans Steppe; han havde troet det, og derfor ladet
Heste staae færdige paa Stationerne. Humboldt talte med ham om
hans Lærer Karelin i Orenburg, hvem han syntes at holde meget
af, og som i lang Tid havde opholdt sig hos ham i Steppen.
Paa en lakeret Presenteerbakke blev der imidlertid sat nogle Glas
med Kumis frem.
Efter at have indtaget denne Forfriskning, der ikke smagte
synderlig godt paa Morgenstunden, bleve de Tilstedeværende opfordrede
til i Gudehuset at overvære en Høitidelighed, som var foranstaltet
af Fyrsten i Anledning af den lykkeligt endte Krig mellem Russerne
og Tyrkerne. Denne Bygning laae, som allerede tidligere omtalt
noget borte fra Fyrstens Bolig ud imod Steppen og dannede en langagtig
Fiirkant med japansk Tag. Indgangen var paa en af de
smalle Sider, og fra den udgik bueformede Søilegange, ligesom ved
Kasankirken i St. Petersborg. Disse havde Fyrsten efter sin egen
Idee ladet føie til Bygningen, der forøvrigt var opført strengt i
tibetansk Stiil.
Det Indre havde i sin hele Anordning stor Lighed med hvad
de Reisende allerede havde seet i det Kalmuktempel som de paa Veien
til Astrakan havde besøgt; kun var Alt her i større Stiil og
pragtfuldere. Der var lyst derinde; Vinduerne vare anbragte paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
