- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
78

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

ROM. UNDER AUGUSTUS. IOI

megen veltalenhed, at ingen af mandfolkene fik
anledning til at komme tilorde. Og skede dette alligevel
en og anden gang, — hvor kry kneisede de ikke, naar
de kunde slaa mandfolket af marken med et eller andet
citat fra en bog, som han ikke havde nogetsomhelst
kjendskab till

Da kvinden i almindelighed blev gift i tolv-,
femten-aarsalderen, kom hun saa at sige lige fra barnekammeret
ud i det fri liv. En velstaaende families datter blev
saaledes lige fra sin tidligste ungdom opvant med alle
de raffinements, som Romersamfundet dengang kunde
præstere. Og det vil ikke sige saa lidet. Falsk haar
og falske tænder var intet nyt i de dage; korset, pudder
og sminker hørte til den vanlige klædedragt. Den unge
dame badede sig i sølvkar og lod sig efterpaa indgnide
med den kosteligste rosenolie. En hær af slaver og
slavinder stod til hendes raadighed; de skalv for hvert
af hendes luner, thi deres liv var fuldstændig i hendes
haand. Naar hun vilde, kunde hun lade dem dræbe,
og selv om ikke dette gik saa ofte paa, saa hørte dog
de grusomste pinsler til dagens orden. De fleste
fornemme Romerinder lod, naar de om morgenen skulde
friseres, sine slavinder klæde sig af til bæltestedet, saa
de med en naal kunde stikke dem i armene eller i
brystet, hver gang de gjorde noget, som mishagede.
De havde ogsaa hyppig en del bittesmaa, nøgne
negerbørn legende om sig som Amoriner i sine
soveværelser; det var høieste mode.

Dette liv gav sig naturligvis ogsaa et udslag i
sederne, der var i den grad slappe, at Seneca endog finder
sig beføiet til at rose sin moder, fordi hun ikke havde
levet et udsvævende liv. Skilsmisser var almindelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free