Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROM. UNDER AUGUSTUS.
IOI
regjering, stod Vergil i aller første række. Han var
den Augustæiske guldalders store, lovsyngende
Nattergal — fra de første aar og til de sidste. Han
forlenede den med poetisk, ja ligefrem med guddommelig
glans.
En fremmed, som i de dage kom til Rom og fik
adgang til et af Mæcenas’ eller keiserens selskaber,
kunde ikke undlade at lægge mærke til en sværlemmet,
klodset mand, der beskedent holdt sig borte ved døren,
og som med sine ængstelige blikke og sine tunge
manerer tydelig røbede sig som en bonde. Han
dannede en fuldstændig kontrast til hoffets damer og herrer,
som under latter og let passiar syntes at more sig
fortræffeligt: han sad alvorlig, stumt stirrende hen
for sig.
Det var Vergil.
Han var søn af en norditaliensk, velstaaende bonde
og havde henlevet sin barndom paa faderens lille
eiendom i landsbyen Andes i nærheden af Mantua. Senere
havde han under de første lærere studeret i Milano og
Neapel. Græsk og romersk litteratur, mathematik og
veterinærvidenskab, var hans kjæreste fag, og han blev
herigjennem en kundskabsrig, gjennemdannet ung mand.
Men digtningen drog ham mere end noget andet; særlig
havde barndomsindtrykkene fra hjemmet deroppe i den
lille norditalienske landsby præget hans aand og
tankegang. Han kunde ikke glemme sit fødested, som det
laa der med smaa bondehuse i klynger inde paa hederne
ved Mincios bredder, omgivet af siv og myr og krat.
Bondens enkle og tarvelige liv, markarbeidets friske
sundhed, naturen i sin evige omskiftelighed og uendelig
nuancerede mangfoldighed stod for ham som det dei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
