Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
ROM. UNDER AUGUSTUS. IOI
Hele rigets historie oprulles i korte træk — krige og
seirstog og heltegjerninger og opoffrelser og
herredømmets gradvise forvandling til verdensherredømme,
— alt biot for at digteren kan faa anledning til sluttelig
at pege paa keiseren og sige: »Se! Han, som er sprunget
af guddommelig slægt, Han, Cæsar Augustus! er den,
som velsigner og kroner det hele! Cæsars navn har
udvidet herredømmet fra ocean til ocean, og hans ry
naar til stjærnernes vrimmel. Men Augustus har
indført den evige fred, Han har lukket den menneskelige
stridbarhed ind i en hule og laaset for døren med
hundrede kobberknuder!«
Følelsen af, at hovedhensigten med arbeidet først
og fremst har været dynastiets og keiserens apotheose,
svækker i høi grad virkningen hos læseren. Hver ny
begivenhed, hvert nyt eventyr, som vederfares Æneas,
bliver biot som en ny pynt paa den forgudelsens
klædning , hvormed digteren udstafferer Augustus.
Skildringen har ligesom dobbelt bund, og det er med en
vis mistro, man arbeider sig gjennem den. Handlingen
foregaar saaledes i historiens morgen, men dens
ilig-gende symbolik spiller frem i Vergils samtid. Dette
virker forstyrrende Særlig kommer denne tid-blanding
tilsyne i hans fremstilling af livet i skyggernes land.
Han skildrer det samtidig i overensstemmelse med den
gamle mythologi, hvorefter livet efter døden var
indhyllet som i en taage af forfærdelse og skræk, og i
overensstemmelse med den senere filosofi, hvorefter
man forestillede sig baade en skjærsild og et paradis
— Elysium. Æneidens største mangel er, at der fattes
Homers naive troværdighed og høie ro.
I elve samfulde aar arbeidede digteren paa dette
sit livs største værk. Kort før dets fuldendelse begav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
