Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
ROM. UNDER AUGUSTUS. IOI
Herude var det, at størsteparten af hans digte blev
til. Horats arbeidede tungt, og det var med den største
møie, han formede sine elegante vers. Desto kryere
var han af dem. Han kalder sin digtning »Roms
stolthed og pynt« og tilføier med uklædelig selvfølelse:
»Mit navn er indskrevet blandt rigets allerførste navne.
Mit livsværk er et uforgjængeligt monument, som hverken
vind eller regn kan ødelægge!«
Paa andre omraader var han den godslig-spirituelle
filosof og verdensmand. »I det sande og hæderlige^
siger han, »er jeg helt. Jeg plukker og samler mine
indtryk fra alle vinde, og af dem opstaar .mine digte.
Men hvis Du spørger mig: Hvilken er Din rettesnor
for livet, hvilken er den fane, Du følger? Saa svarer
jeg: Ingen. Jeg sværger ikke til nogen magisters ord.
Jeg gaar, hvor indfaldet tilsiger, og overalt, hvor jeg
tager ophold, er jeg som i et værtshus, hvorfra jeg vil
kunne flytte, naar jeg vil.« Han elsker det at leve og
synes ikke, det er saa farligt, om der klæber en og
anden synd ved det liv, vi fører. Herregud, vi er da
ikke andet end mennesker, synes han at sige. Vi faar
tage livet, som det falder, og plukke glædens roser
efter evne. Det er i forbindelse hermed et fornøieligt
træk at lægge mærke til, at han, den theori- og
regelløse lyriker, var den, som i sin »Epistel til Pisonerne«
(Ars poética) fandt paa at præke litterær katekismus
og opsætte love for, hvordan den rette digtning bør
være og ikke være. Heldigvis ansaa han sig selv for
at staa udenfor alle regler og over alle love.
Den stærke, personblevne individualitet er overalt
gjenstand for hans besyngelse. Han tilbeder det
menneske, som »er ubøieligt i sine principper til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
