Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den provençalske trubadurpoesi. 124
Inde i vinstuerne summede og surrede det af alle
jordens sprog og tungemaal.
Velstand og luksus udbredte sig herved i det
yppige, underdeilige Provence, »rosernes land.« Og
intetsteds kunde lykken øde sit guld med større udbytte
end netop her, hvor jordbunden, saavel den materielle
som den aandelige, i aarhundreder var forberedt
gjennem en direkte paavirkning af den gamle græske kultur.
Marseille havde jo oprindelig været en af Grækenlands
rigeste kolonier (Massilia). Senere, da landet kom ind
under det romerske verdensherredømme, havde kunster
og videnskaber floreret, saa uddannelsesanstalterne og
høiskolerne i Toulouse, Marseille og Narbonne
fuldstændig var modesteder, hvorfra mere end en af de
romerske statsmænd var udgaaet. Endnu hang der i
de religiøse festoptog og theaterforestillinger minder
igjen saavel om det græske sprog som om de antike
seder og skikke. Endog reminiscenser af Iliaden
levede paa folkets munde som en svag gjenklang fra
(jerne tider. Og dette var ikke underligt, thi en stor
del af befolkningen havde baade græsk og romersk
blod i sine aarer. Provence ansaaes i Middelalderen
medrette for et særligt dannelsens land; dets beboere
beærede man med benævnelsen Romere, mens
Nordfranskmændene biot kaldtes Frankere.
Over denne paa hedensk livsglad underbund
hvilende dannelse ringede nu Middelalderens mørke,
angstfyldte katholicisme sine klokker og prækede
geistligheden om jorderigets forfængelighed. Men det letlivede
folk var langsom i tilegnelsen af ordet og sent til at
vænnes til de uforstaaelige latinske messer. For at faa
folk til at besøge kirkerne saa præsterne sig derfor
nødsaget til at forfatte endel sange paa folkesproget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
