Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
de italienske stormestere.
provençalske digtning svinder og den italienske
begynder.
De første provençalske trubadurer kom til Italien
i midten af det 12 aarhundrede. Med dem indførtes
fransk galanteri og chevalereskhed ved alle
smaa-hofferne.
I overeesstemmelse med den nye, courtoise aand
ansaaes det for skamløst at overfalde en fiende, som
var uforberedt. Naar en fiendtlig hær nærmede
sig en by, gik den aldrig til angreb, før den havde
hørt en klokke, som kaldtes Martinella, ringe fra
murene; det betød, at nu havde indvaanerne væbnet
sig til tænderne.
Kvindetilbedelse og ridderlighed kom paa moden,
og hele det fornemme liv indrettedes efter fransk
mønster. Man konverserede paa provençalsk.
Provençalske sangere gav undervisning i sin kunst, og mange
var de, som uddannede sig hos dem.
Den første digtning blev derfor en ren og pur
elevdigtning, som kun var bygget paa abekatteri efter
det provençalske. Udtrykkene, stilen, tonen — alt var
provençalsk. Skaberiet gik saa vidt, at mange af disse
første italienske trubadurer antog romannavne som
Tristan eller Lancelot.
En poesi, der ikke betjente sig af sit eget lands
sprog, kunde umulig lodde synderlig dybt ned i folkets
liv. Dens eneste betydning blev, at den dannede som
et bindeled mellem den provençalske trubadurpoesi og
den af denne paavirkede begyndelse til en national
italiensk litteratur. Men en saadan kunde alene spire
frem af de aandelige rørelser i folket og tiden.
Italien var i de dage sædet for store borgerlige
og politiske bevægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
