Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ITALIENSKE STORMESTERE. 182
Men de var fremdeles lige fjernt fra hinanden, de
havde endnu knapt udvekslet et par høflige ord og
formler.
Tilstanden syntes ham mistrøstig.
Han lider forfærdelig under sine forgjæves forsøg
paa at komme hende nær. En næsten fortvilet sorg
overfalder ham. »For mig vil aldrig mere paa jord
nogen vaar spire frem,« synger han. Og dog — hvor
træffende maler han ikke sin kjærligheds kvide i
følgende linier: »Hvis det ikke er kjærlighed, som
tynger mig, — hvad er det saa? Og hvis det er
kjærlighed, — for Guds skyld, hvori bestaar den da?
Er kjærligheds væsen godt, hvi er da dens virkninger
saa smertefulde? og er dens væsen ondt, hvi er da dens
pine saa sød?«
Hans følelser skifter fra den varmeste henrykkelse
til det mest isende mismod. Han blir blegere og
blegere af udseende, »saa man næsten skulde tro, at
han stod paa gravens rand.« Intet under, at man i
Avignon begyndte at sladre om hans kjærlighed til
Laura; thi han var biet helt forandret og maa have
set ganske eiendommelig ud med sin gibsblege
ansigtsfarve og sit graa haar.
Mange maaneder var nu forløbet i smertelig elskovs-
pine.
Omsider — ved en stor fest lykkedes det ham at
faa hende i tale, for første gang. Man var i hin
tid — riddertiden — meget galant overfor damer, og
særlig havde trubadurer og poeter ligesom et slags
privilegium paa at være artige. Petrarca var imidlertid
saa altfor nervøs og ivrig efter at benytte den gunstige
leilighed, at han øieblikkelig erklærede hende sin brændende
kjærlighed og sin luende attraa. Hvis hun biot vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
