- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
195

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE ITALIENSKE STORMESTERE.

195

begeistringsraab og keisere og paver og alskens lærde
og berømte mænds venskab — alt bøiede sig i
ære-frygt for hans storhed. Intet under, at han paa sine
ældre dage blev selvindbildsk og fuld af uklædelig
selvtiltro. Men dybe sorger nagede og undergrov hans
selvtilfredshed. Først og fremst Lauras bortgang, dernæst
broderen Gérards død og endelig mange af vennernes
forsvinden: han følte sig ensom og forladt — forladt
af alt, hvad han havde kjært i verden.

Hans ydre, der før havde været saa kraftigt og
majestætisk, sank herunder mere og mere sammen, og
den blanke isse ståk rødlig frem af det sølverne haar.

De sidste tyve aar af sit liv tilbragte han med
enkelte mindre afbrydelser i den lille norditalienske by
Arqua. Han førte den lærde mands stille og
tilbagetrukne arbeidsliv. Omgivet af sine gamle romerske
klassikere udarbeidede han omhyggelig den ene
afhandling efter den anden. Titlerne — »Om at leve ensomt«,
»Om ting, som man bør erindre«, »Om sin egen og
andres uvidenhed« — tilkjendegiver den aldrende mands
erfaringsmæssige betragtning af verden og jordelivet.

Det er karakteristisk for hans aldrende sind, at
det netop var disse, tildels meget pedantiske arbeider,
som han selv satte mest pris paa. Alt eftersom aarene
lagde sit støv over Lauras minde, svækkedes hans
livskraft mere og mere. Den dag kom, da han ligefrem
angrede »sin ungdoms daarskab« og kun følte skam
og ruelse over at have skrevet sonnetterne til den
elskede.

Men den dag var Petrarca biet en olding.

En olding, en stuelærd, elegant latiner, en
verdensberømthed — lig en ærværdig egestamme, omslynget

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free