- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
212

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

DE ITALIENSKE STORMESTERE. 212

berørt en pestbefængt. Herpaa fik jeg en dag følgende
bevis: da en fattig mand var død og hans pjalter var
biet kastet ud paa offentlig gade, fandt et par svin
dem der, og efterat de paa vanlig vis havde grebet
dem først med trynet og dernæst med tænderne og
rystet dem frem og tilbage, styrtede de nogle øieblikke
senere, efter nogle trækninger, som om de havde faaet
gift, døde til jorden, ovenpaa de pjalter, de til deres
ulykke havde faaet fat i.

Der opstod i den talrige befolkning en
ubeskrivelig angst og forvirring. Nogle mente, at de ved at
leve maadeholdent og ved at afholde sig fra al
overflødighed vilde undgaa at smittes; disse stiftede smaa
kredse, og levede adskilt fra alle andre, forsamlet og
indelukket i de huse, hvori der ikke havde været nogen
syg. Her nød de de fineste retter og de bedste vine
med det største maadehold, og idet de undgik enhver
udsvævelse, morede de sig med musik og med andre
fornøielser, som stod til deres raadighed, uden at
indlade sig i samtale med nogen og uden at ville høre
nogetsomhelst nyt om sygdommen og døden udenfor.
Andre var af den modsatte mening og forsikkrede, at
det bedste lægemiddel mod pesten var at drikke og
spise godt, at gaa syngende og dansende om, at til
fredsstille enhver lyst, saa vidt det lod sig gjøre, og
at drive latter og spøg med hvad der saa skede; og
hvad de mente, satte de i værk efter bedste evne, idet
de dag og nat gik nu til et vinhus, nu til et andet, og
drak uden maal og maade; og dette kunde de gjøre med
lethed; thi ret som om døden var dem viss, havde
enhver opgivet sig selv og alt sit.

Den ene borger i Florenz undgik den anden, den
ene nabo flyede den anden, den ene frænde ophørte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free