- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
274

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

renaissancens mænd.

Patienter, hvis sygdom man ikke forstod sig paa, blev
kastet paa baalet som djævlebesatte. Sindsforvirrede
og melankolikere delte samme skjæbne. Alene under
Frants Fs regjering fandt mere end 100,000 personer
døden i flammerne. Tidspunktet for udgivelsen var
saaledes høist ubeleiligt, men Rabelais satte sin
fortrøstning til sine geistlige venner, og saa udkom da
anden del med en fortale, hvori forfatteren stiller sig
under kongens umiddelbare beskyttelse. Ingen vovede
nu at anklage ham. Hans værk fik naturligvis den
smudsigste behandling; det erklæredes i et flyveblad at
være »uden gudsfrygt og uden ærbødighed for den
menneskelige natur samt skiddent og samfundsfarligt.«
Men ligefrem at anklage ham for kjætteri vovede man
ikke. Derimod lod man det gaa ud over hans forlægger
i Lyon, Dolet: han blev det følgende aar offentlig
brændt paa place Maubert i Paris. Ikke mindre
forargelse vakte udgivelsen af tredie del i 1552. Men
kongen havde nu givet Rabelais tilladelse til at lade
den trykke og sælge, saa det theologiske fakultets
forestillinger var og forblev frugtesløse. »Deres ondartede
forfølgelse er mere ukristelig og kjættersk end noget af
alt det, jeg har skrevet i hele mit værk,« udbryder
digteren i fortalen.

Det var da ogsaa kun ved formaaende venners
hjælp, at han i 1550 fik ansættelse som præst i den
lille by Meudon lige ved Paris. Han var nu en aldrende
mand — opimod de seksti. Hans høie, majestætiske
skikkelse med det alvorlige ansigtsudtryk og det lange,
sølvgraa skjæg gjorde et ægte vismandsmæssigt indtryk.
Men han kunde ogsaa med fuld ret regne sig for en af
tidens store vise. Om han end havde bragt tusinder af
sind til raseri, saa var der dog ingen, som ikke er-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free