- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
301

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REN AISSAN CENS MÆND.

301

som befandt sig midt i gaardsrummet. Idet vor ridder
fik øie paa røgteren, raabte han ham an med høi og
forfærdelig stemme: »Hvem Du end monne være, Du
dristige kæmpe, saa rør ikke mit sværd, som staar
derborte ved brønden; thi det tilhører vort lands
drabeligste kriger.« Røgteren gav ikke agt paa hans ord og
trak sit mulæsel efter sig indover gaardspladsen. Men
da hævede Don Quichotte sine øine mod himmelen, og,
idet hans tanker rettede sig mod hans hjertes dame,
Dulcinea, udbrød han: »Forlad ikke, o Du min
hengivenheds dame! Din slave og Din ridder i denne
hans første fare paa færden! Maatte Dine følelser for
ham fordoble hans kraft!« Efter denne bøn greb han
sin lanse med begge hænder og stødte den i hovedet
paa den stakkels røgter, saa denne tumlede livløs
overende paa marken.

Nu blev der stor bevægelse og ophidselse blandt
værtshusfolkene. Røgterens venner greb til sten og
gav sig til at kaste paa Don Quichotte, men denne
beskyttede sig med sit skjold og svor ved sin ridderære,
at han skulde massakrere dem allesammen, naar hans
tid biot kom. Efter mange anstrengelser fik imidlertid
værten tilveiebragt vaabenstilstand og beroliget den
vredes sind ved at minde om, at ridderslagets tid var
inde. Don Quichotte underkastede sig nu de behørige
ceremonier og vilde atter til at bestige Rossinante, da
værten stansede ham og spurgte, om han ikke havde
isinde at betale for sig, før han reiste. »Nei,« svarede
vor helt, »jeg har aldrig læst noget om, at ridderne
havde penge paa lommen.« »Eders naade tager sikkerlig
feil,« gjensvarede værten; »naar der i romanerne intet
staar nævnt om penge, saa kommer det helt enkelt
deraf, at man har gaat ud fra som givet, at ridderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free