Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 357 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.
Hvad hans digterevne havde lovet i Le Cid, kom
han i sin fremtidige produktion ikke til at indfri.
Hans ungdom og advokattid havde faldt ind under
det store samfundsgrundlæggende reorganisationsarbeide
paa alle omraader. Han havde set de franske arméer
hævde Frankriges ære paa alle slagpladse; han havde
været vidne til borgerstandens seir over adelen; han
var biet tvunget til at beundre den store hersker i en
Richelieus ubøielige jernskikkelse; han havde fra sine
forældre hørt beretninger om de religiøse partikampe,
som flammede op i Bartholomæusnattens myrderier;
han havde med andre ord beundringen for det store
heltemod og de store borgerbegreber, for det store
herskervælde og den store kristentro, i blodet. Og
denne beundring var det, som gav sig udslag i hans
følgende hovedværker Horace, Cinna og Polyeucte.
I Le Cid havde digteren forherliget honnøren og
den ridderlige pligtfølelse. Som Don Rodrigo her
offrer sin elskov for hensynet til sin faders ære,
saaledes offrer helten i »Horace« sin allernærmeste slægt
for hensynet til fædrelandet. Horace er patriotismens
apotheose som Cinna er forherligelsen af den
majestætiske kongeværdighed og Polyeucte af den
kristelige offerevne.
Alle disse Corneilles dramaer er bygget paa
konflikten mellem samfundshensyn og de menneskelige
lidenskaber. Digteren opstiller moralske
hovedhjørnestene — begreber som honnør, patriotisme,
kongeværdighed, kristentro — og mod disse lader han hjertets
magter rykke i leding. Don Rodrigo og Chimene
kjæmper tappert for sin kjærlighed, men honnøren
gaar dog tilsidst af med seiren. Horace vakler længe
mellem hensynet til sin familie og hensynet til sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>