Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 375 KLASSICISMEN I FRANKRIGE.
standens digtning, vei skikket til at knække de adelige
herrers anseelse i folket, noget, som udmærket passede
ind i hans enevældige politik. Der dannede sig noget
som af en instinktets hemmelige forstaaelse mellem de
to mænd. De følte sig begge, hver paa sin maade,
som tusindkunstnere, den ene i politikens, den anden i
aandens verden. Naar derfor Ludvig XIV vilde
arrangere en af sine praptfulde feste i Versailles, saa lod
han sende bud efter direktøren for Palais Royal-theatret,
der i en forbausende fart fik sat liv i det hele: tre
solnedgange efter spillede hans selskab et nydigtet
hyrde-stykke paa et improviseret theater i den store park,
der flammede af illumination og fyrværkeri som et féeri
mod nathimlen.
Men ogsaa ved saadanne anledninger røbede sig
hans talrige fiender og misundere: omendskjønt han i
aarevis var sjælen i de berømte festligheder, saa nævntes
dog ikke hans navn et eneste sted i de festberetninger,
som nedskreves til glorværdig ihukommelse.
Hvad var nu grunden til det had, hvormed han
forfulgtes af hoffet og det »fine« selskab? Hvorfor blev
ikke Moliére agtet og respekteret ligesaa høit som de
to samtidige Corneille og Racine?
Fordi de høiere klasser gjennem hans digtning blev
mindet om sin onde samvittighed, og fordi de i hans
komedier hørte latteren og borgerstandens store, sunde,
sans bruse \>g brumme som af et fjernt og oprørt hav.
Moliéres spot ophørte i virkeligheden først foran
alteret og ved thronens fod. Endog hoffet blev udleet
med den mest uforskammede haanlatter; ud fra tusinder
af linier i hans skrifter lyder som en skjærende knisen
ud imod de logrende og fjæskende hofmænd, der gaar
omkring som de »deyligste abekatte«. I indledningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
