- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
398

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 DET ATTENDE AARHUNDREDE.

han med en naragtig omhyggelighed enhver af rejsens
mindste detailler, hvem som aflagde ham visit, og hvem
som ikke aflagde ham visit, hvorledes han blev feteret
hist, og hvorledes han blev modtaget her, hvilke
komplimenter den eller den greve opvartede ham med,
og hvorlunde hin adelsmand ved en bestemt leilighed
syndede mod etiketten.

Rangs- og etikettespørgsmaal synes idethele at have
beskæftiget ham stærkt. Det er, som forsvarede han
derigjennem adelens prærogativer mod tidens
nivellerende tendenser. Med en fanatisme, der bragte hans
omgivelser til at smile, skrev han en hel afhandling »Om
den i anseelse stadig synkende hertugværdighed.« Ilter
og hidsig udtaler han sig i memoirerne om de mest
futile spørgsmaal. Han drøfter med alvor og salvelse,
hvorvidt parlamentets medlemmer bør beholde hatten
paa, naar hertugerne træder ind i salen; han skriver
flere pagina »om de tolv maader, hvorpaa kongen kan
hilse paa sine undersaatter, alt eftersom det er en
prins, en hertug, en marskalk eller bare et almindeligt
menneske;« han beder sine høiadelige kolleger om ikke
at forglemme, at de inde i parlamentssalen er de eneste,
som har ret til at gaa diagonalt — paa tvers — over
gulvet; han sammenligner familierne Saint-Simons og
La Rochefoucaulds hertugværdigheder og diskuterer,
hvem af dem bør have forrangen; han fylder side op
og side ned med, hvem som først bør gaa ind eller ud
af dørene, hvem som bør have ret til at være tilstede,
naar majestæten indtager sine maaltider o. s. v. o. s. v.
Kort sagt, han klamrer sig med næb og klør til alt,
der minder om de gamle dage. Det 18. aarhundrede
vender han sig sky bort fra, thi det bærer fremtiden —
populacens herredømme — i sit skjød. Ja, han gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free