Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 422,
mentale. Med et udmærket klarsyn skrev han endel
kritiske artikler om fremtidens drama, som maatte blive
menneskeligere og naturligere. De »borgerlige
skuespil«, som han imidlertid selv forsøgte sig med, var
ikke i og for sig selv synderlig nye; men de
indvarslede en kommende revolution — nemlig vore dages
realistiske drama.
Videnskabsmanden og digteren gaar haand i haand
i Diderots rige litterære virke. Baade som den ene og
som den anden viser han sig som hjernemennesket, der
ud fra den store, fri natur opponerer mod L’ancien
régime med dets fordomme og dets forkrøbling. Dog
lukker han sig intetsteds helt op, saa vi skimter ind
i hans dybeste hjærteliv — og det er nu engang saa,
som en Franskmand har sagt, at »le coeur a des raisons
que la raison ne comprend pas.« Den, som vil trænge
saa langt ind i hans personligheds indre, maa læse hans
brevveksling med mile. Sophie Voland, der paa hans
ældre dage var hans elskerinde. 30 aar gammel var
Diderot biet gift med en ung, blodfattig, ubetydelig
smaaborgerdatter, der ingenlunde egnede sig til at være
en aandelig interesseret mands hustru. Efter en
fleraarig forbindelse med en mme. de Puysieux lærte
han Sophie Voland at kjende, og hun blev hans
kjærlighed for livet. Hun var, siger Ste Beuve, for ham,
hvad Beatrice var for Dante og Laura for Petrarka. I
hans privatbreve til hende ser vi ham fra hjertesiden —
som den saare, ideale, i alt sit ræsonnement og under
al sin kundskab dog saa ulykkelige eller maaske rettere
utilfredsstillede sjæl. Der gaar en næsten smertelig
tone igjennem dem; uafladelig og uafladelig kommer
han tilbage til livets urenhed og vanskeligheden ved at
leve. »Min veninde!« udbryder han, »lad os stelle os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
