- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
424

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET ATTENDE AARHUNDREDE. 424,

smaa fordringer, og i samme aand udtaler sig alle hans
samtidige. Hans konversation var et sprudlende væld
af tanker, billeder, indfald og bemærkninger, der svøbte
sig om tilhørernes opmærksomhed lig en fløielsblød,
indsmigrende tvangstrøie. Han skriver i sine »Saloner«
om sit eget portræt, malet af Michel Vanloo: »Tro
ikke, at dette billede er mig selv. Den dag, jeg blev
malet, havde jeg hundrede forskjellige ansigtsudtryk,
alt efter det, som bevægede sig i mit indre. Jeg var
lystig, sørgmodig, drømmende, vemodig, hæftig,
lidenskabelig, begeistret, men jeg havde aldrig det udtryk,
som her er fremstillet.« Hans livlighed var
overvældende; der blev næsten stumhed i salonen, naar han
traadte ind; og det var just saavidt, at Galiani fik tid
til af og til at benytte en liden pause i hans foredrag
til at springe frem for at anbringe sine egne
aandrig-heder. Katharina II, der et aar havde kaldt Diderot
til sig i St. Petersburg, skriver i et brev, at han »i sin
ivrige tale ret som det var dunkede mig paa knæet,
saa jeg var ganske blaa og sort efter hans slag. Tilsidst
saa jeg mig nødsaget til at anbringe et bord imellem
os.« Særlig skulde man se ham, naar en eller anden
skribent bad om at faa hans mening om en bog. Han
greb denne hastigt, bladede den igjennem, keg paa
nogle sider hist, andre sider her; naar han saa havde
sat sig ind i emnet — det, hvorom det hele dreiede
sig, — og samtidig havde faaet indtryk af, at
forfatteren ikke helt havde udtømt sagen, begyndte han
at tale og digte stoffet paany. Hvis det var et drama,
indflettede han nye scener, omkalfatrede hele intrigen,
føiede nye træk til personernes karakter, tog andre
bort, — og naar han paa denne maade havde bygget
et mange etagers luftkastel, saa komplimenterede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free