Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE. 449,
beholde sine egenskaber og evner; men luk graven op
og sank knoklerne sammen, og der vii intet findes, som
giver os et fnug af evigheds-haab.« Man ser her, hvor
letkjøbt Voltaire naar sine resultater. Han fremsætter
den paastand, at sanserne maa beholde sine egenskaber,
hvis der skal være tale om et evigt liv. Men han
undlader at begrunde dette sit postulat, og i næste
sætning trækker han konsekvensen. Det er i den slags
tilsnigelser, at han viser sig som fanatiker — det
modsatte af en videnskabsmand.
Voltaire var fremfor alt et hjernemenneske;
metafysiske spørgsmaal laa langt bortenfor hans forstaaelse;
de indeholdt, erklærede han, »bare to ting: for det
første det, som alle fornuftige mennesker ved, dernæst
det, som de aldrig opnaar at vide.« Han saa i religionen
biot udvæksterne — de kirkelige udskeielser,
præstetyranniet, overtroen og hykleriet. Som
samfunds-forbedrer fandt han, at disse udvækster maatte
bort-skjæres, men med dem bortskår han den hele religion.
Han var imidlertid ingenlunde gudløs, som man
ialmindelighed tror; ingen af tidens berømtheder
benægtede Guds eksistens. I »Theisternes trosbekjendelse«
skriver han: »Vi fordømmer atheismen, vi afskyr
overtroen, vi elsker Gud og menneskeheden.« Over portalen
til den lille kirke, som han lod bygge, umiddelbart ved
det gods ved Genfersøen, som skulde blive hans
alderdoms residens, staar endnu den dag idag følgende af
ham selv indridsede indskrift: Deo erexit Voltaire.
MDCCLXI. Og i et brev fra hine dage skriver han:
»Englænderne vier sine kirker til St. Paul, Romerne
sine til St. Peter, Pariserne sine til Sainte-Géneviéve;
min kirke er den eneste, som er viet Gud.« Det var
hele det ydre, religiøse apparat, som bød ham imod;
Erik Lie. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
