Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ATTENDE AARHUNDREDE.
483,
Tragedien tager sin begyndelse med et væddemaal
mellem Vorherre og Mefistofeles. Samtalen falder paa
den lærde doktor Faust, hvis liv og søgen er Vorherre
velbehageligt. Mefistofeles derimod hævder
menneskenaturens skrøbelighed:
Han blive skal mit eie,
hvis I vil gi’ mig lov at dreie
ham sagte ind paa mine egne veie.
Vorherre giver tilladelsen, og saa aabnes digtningens
første del med det berømte sceneri, hvor vi ser doktor
Faust inde i sit gothiske studerkammer, fortvilende
over sine talrige kundskabers unytte:
Nu har jeg, ak, med brændende id
til bunden trængt i filosofi,
studert medicin og jura med flid,
desværre ogsaa theologi,
og er akkurat, jeg stakkels nar,
ligesaa klog, som før jeg var.
Mefistofeles, der først viser sig for ham i en puddels
skikkelse, træder pludselig frem bag ovnen som en
vandrende skolast.
Faust.
Hvem er Du da?
Mefistofeles.
En del af hine kræfter,
ved hvem den skjæbne hæfter,
at de maa virke godt, skjønt ondt de stræber efter.
Faust.
Den gaades løsning ei jeg mægter.
3i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
