Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 27 —
Læreren la Salmodikon med den ene Streng
frem, strøk Skalaen op med Buen og sang: en,
tre, fem, en! la, la, la, la! Dér har vi’n da!
Even da, begynd naa da! Vor Gud han er saa
fast en Borg!
Eller naar han kom med Dypsindigheter om
Menneskets Oprindelse, aa, men da! hvor vi
beundret ham! Vi tænker, sa han, at vi sætter et
nyfødt Barn ut langt oppe i ville Ødemarka, og
det kommer tilbygds ti Aar efter — har levet
blotnes aaleine hele Tiden — hvilket Sprog tror Di
det saa vilde snakke?
Naturligvis hebraisk! For det var Skabningens
første Sprog, for som vi lærer av Bibelen talte
Adam og Eva hebraisk.
Og Even mindtes den Medlidenhet og Gru han
i aarevis hadde følt for dette saa ynkelig utsatte
Barn — høit deroppe hvor Skogen var saa nær
Himmelen.
Næste Kveld sa Even Farvel til Søsteren, den
stille ensomme paa Stranna med sin Ko, sin
Symaskin, sine Blomster og den gamle Familjebibel.
Men Minderne fulgte, og herjet ham, de strakte
Klor og rev hans Sind i Filler.
Reisende til Krossdal skifter Tog ved Vikersund-
Konduktøren hilste og gik videre.
Even byttet over i det andet Tog, som blev
staaende en god Stund.
Da kom en liten blaanebbet Gut i Kupédøren
med et Blikspand:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
