Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 38 —
Selv stod han i den aapne Dør, med
Varmedam-pen rykende opom Ørene paa sig.
— Nej nu maa du lukke att, sa Bestemoren,
hun vesle sitter og smaanyser —-
— Husj, naa hører jeg dem, hvisket han bakover.
— Men det har du jo sagt i hele Dag.
Likevel stillet hun sig ved Siden av ham. Men da
mørknet det saa at Vesletorgun lot Bundingen i
Fanget og saa ut gjennem Vinduet. Solen var gaat ned.
Vestfjeldenes avrundede, snøtækte Masser hadde
alt Nattens rolige Dybde under Februardagens kolde
messinggrønne Lys.
Østover steg de svære Skogvidder med et
tiltagende varmt og mildt Skjær mot den mørkfiolette
Himmel.
De stod og lydde.
Borti Julebandet i Rognen smatt Smaafuglen og
lette efter Korn, hang i Straaene og gynget.
— Han Eilev skulde vel aldri gjøre Svenske av
sig idag, sa Gunnar, og undredes paa hvad
Klokken helst kunde være. Stilte sig paa Barhaugen
og saa i en stor Bue fra Vest mot Øst.
— Du kunde jo hat Klokken din, gamle Jasken!
sa hun, for den du lik att er det ingen Greie paa.
Rauskjægtatern tok dig den Gang ogsaa.
Men da lo Gunnar op mot den bleke Nymaanen.
— Han tok mig mener du? Pyh!
Jeg fik i Mellemlag den fineste Kniven jeg i mit
Liv har set! Han tok mot venstre Side og smilte
til Tollekniven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
