Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 —
Men da lo Skolemestren i sit grove rustrøde
Skjæg. Barna vred sig i al den Latterlyd de kunde
finde paa, puffet og ægget til enda mere Moro —
for han lo jo sjøl!
— Det var just ikke Gjæterlaatter jeg mente,
hm, nei Jenta mi! Men ta Plass dernede da.
— At ikke Raamansætten hadde likere Vett,
maatte da vite at jeg vil ha et Salmevers, naar
Ongan kommer for mig første Dag. Naa, stille!
saa tar vi, «Gud Helligaand i Tro os lær.»
I Middagshvilen floj de om hende: — Du er
spænna gælen du, Jaska? Aa synge Viser! Det
var rart du ikke fik en go Tosk!
#
Om Vaaren saasnart det blev Saueberjing, gjætte
Torgun Smaafæet oppi Hejmmørka. Hun var
skog-rædd og livende angst for at gjæte bort, rendte
og samlet Sau og Gjeit uavladelig.
En Dag saknet hun en Soje med Lam, og hun
flaug og graat, laakket og lette høgt og laagt.
Aaselven gik hvitgrøn, og med et isende Gufs,
saa Bjørken med Blade som bare Museører svajet
og svingte som i hard Vind.
Jo, der hørte hun en jamrende Bræk, Gusjelov!
Fadervordusom — Men sikkert var det ikke, for
hun syntes det laat Bjæller og Raut og Prat støtt
hernede i den stygge Susen.
Da sa det med ett: Krrr Gjeitan, krrr!
Der stod en liten Jentonge paa en Stein uti
Elven og lo. Hun var saa tætt og trind og gla
4—-Chr. Skredsvig: Evjns Hjemkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
