Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
Kom venaste Kari,
kom Kaperals Mari,
kom Rompebu Kjersti
til Skindfeldaasen, der er det saa godt aa vara!
Men alt næste Morgen kom Guri. Hun bar
paa en vidunderlig gammel Sabel, tveegget og
med Messinghaandtak. Den var rusten men med
Sand og Vand og Mose blev den truende blank.
Jenterne gjorde sig morske og modige — hugg og
ståk løs paa de indhole Føskestubber: Saan ja! stik
hende midt i Xavlen, trøk den ind til Skafte! Ta
Ongen du Torgun, ta’n bare med Hænderne. Vil
den ikke té? Og Guri hugg til saa Markemele fauk.
De pratet hele Dagen om Bjønn og Folk som
hadde vært i Kastelag med den.
— Han Bestefar Gunnar, aa du Verden, sa
Torgun, han tok Ryggetak med en svær en. For han og
en Skytter til pirket den ut av Hiet med en Skistav.
Han gik paa Truer og tro neri en Domp og
datt. Bjønn over’n.
— Skyt da vel! skrejk Bestefar, men den andre
Jasken hadde Dyreskjælva og turde ikke skyte,
han kunde raakt Bestefar istan. Saa tulla de kast
om kast. Det var ingen Sak at lægge Bamsen
nedpaa, men han var saa slem til at gnavle og
bite. Men endli skaut han den da!
— Ja men Mor mi da, Get! Hutetu ! Hun tjente
østpaa Gaarden Rime, hun var fremmeli med mig
netop, og Tjenestegutten og hun skulde til
Lang-sætren efter Matna. Saa lusket en Bjønn efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
